Hvis modstand mod EU, nazisme og krig er ekstremisme, så er PET`s normalitets-begreb helt ude i hampen, mener advokat

PET`s overvågning er ikke noget, der hører historien til, og som kun foregik under den kolde krig. Der overvåges mere end nogensinde før, fastslår advokat Bjørn Elmquist.
- PET kan - og gør - mere end de nogensinde har gjort før. Det er den uhyggelige kendsgerning. Det værste af det hele er, at stort set samtlige Folketingets partier - selv langt ind i Socialdemokratiet og SF - mener, at PET skal have, hvad de peger på - uanset om det gælder ressourcer eller øgede beføjelser, siger Bjørn Elmquist.
Han er en af de drivende kræfter i den folkelige PET-komité.
Arbejderen kan i dag fortælle historien om Kathrine Klok Due, der fik besøg af to PET-folk op til EU-topmødet i København i 2002.
I næste uge står Cecilie frem, og fortæller, hvordan hun blev kontaktet af PET og forsøgt hvervet som meddeler i det antifascistiske miljø i Fredericia. PET havde hendes telefonnummer, fordi hun havde anmeldt et fakkeloptog mod nazisme i byen.
- De to kvinders historier viser, at PET's kriterier for, hvem de holder øje med, også i dag er helt ude i hampen. Hvis aktive mod EU, nazisme og krig i PET`s optik betegnes som ekstremister, så har vi et meget snævert normalitetsbegreb i Danmark, mener Bjørn Elmquist.

Terrorister overalt!
Han erkender, at det kun er PET, som ved, hvor mange der overvåges i dag.
- Men min fornemmelse er, at det er et meget bredt udsnit af den danske befolkning, som fortsat er i PET`s søgelys, vurderer Bjørn Elmquist og uddyber:
- Terrorbegrebet er blevet voldsomt udvidet. I dag kan selv groft hærværk betegnes som terrorisme, hvis det sker for at tvinge en regering til at foretage eller undlade at foretage en handling. Aktivister fra miljøorganisationen Greenpeace var de første, som blev dømt efter de nye paragraffer, der blev ændret med terrorlovene. Når terrorbegrebet udvides så drastisk, udvides den kreds af borgere, som PET skal holde øje med, lige så drastisk.

Hvad siger PET?
Arbejderen har forsøgt at få svar på, hvem som bliver overvåget i dag. Men i stedet for at komme med et svar, henviser PET i en mail til Arbejderen til sin seneste årsberetning.
PET`s beretninger giver danskere et lille indblik i, hvem der overvåges i dag. På PET`s egen hjemmeside (www.pet.dk) slås det fast, at det er en af den hemmelige tjenestes '!centrale opgaver at overvåge og i givet fald forhindre, at grupper eller personer benytter ekstreme og udemokratiske metoder for at nå politiske, ideologiske eller religiøse mål. Der kan være tale om, at man ved hjælp af magt, for eksempel vold, hærværk, trusler eller anden forstyrrelse af samfundsordenen, forsøger at øve indflydelse på offentlige anliggender!'.
PET har udgivet i alt fire årsberetninger, der tilsammen dækker perioden 2002-2007. Siden PET i 2003 udgav sin første årsberetning, har de progressive kræfter i Danmark hvert år haft deres helt eget afsnit kaldet 'Venstreekstremisme' i årsberetningerne.
Blandt de organisationer og begivenheder, som står nævnt i PET`s årsberetninger under afsnittet 'Venstreekstremisme' er: Bevægelsen under det danske EU-formandskab i 2002, modstanden mod Irak-krigen, fredsdemonstrationer og fredsaktioner, 'anti-globaliseringsbevægelsen', Globale Rødder, bevægelsen op til G8-topmødet i Skotland, foreningen Oprør, Ungdomshusbevægelsen, DKU!
Herudover holder PET øje med danskere, der tager til udlandet for at demonstrere, når eksempelvis EU-toppen, Verdensbanken eller G8 mødes. Efterretningerne videregives til PET`s kollegaer i udlandet. PET`s oplysninger om sit arbejde hænger meget godt sammen med danske demonstranters beretninger om, hvordan de enten er blevet tilbageholdt allerede ved grænsen eller sluppet over grænsen og herefter nægtet at deltage i en demonstration i et andet land.
Det var eksempelvis tilfældet da EU`s ledere mødtes i Göteborg og da NATO holdt 60-års fødselsdag og udnævnte Fogh til generalsekretær.

Hvornår bliver vi overvåget?
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har flere gange slået fast, at statsmagten skal have klare regler for, hvornår efterretningstjenesten kan overvåge borgerne - og hvornår borgerne ikke kan overvåges. Men i Danmark findes der i dag ingen lov, som regulerer PET`s overvågning og registrering.
- Det er et kolossalt demokratisk problem, at befolkningen ikke aner, om de er overvåget eller ej. Borgerne skal være i stand til at gennemskue, hvornår de bliver overvåget! Den enkelte borgere skal kunne forudse, at hvis jeg gør dét og dét, er der en chance for, at jeg bliver overvåget. Og hvis jeg undlader at gøre dét og dét, så bliver jeg ikke overvåget, fastslår Bjørn Elmquist.
I otte år sad han i Folketingets såkaldte Kontroludvalg, der - på papiret - skal kontrollere, at PET's overvågning af registrering sker efter reglerne.
- Vi havde ikke mulighed for at sige fra. Vi havde ingen magtmidler eller sanktionsmuligheder. Vi havde tavshedspligt og var bundet på hænder og fødder. Det var dybt frustrerende. Derfor gav det ingen mening for mig at sidde i udvalget, fortæller Bjørn Elmquist, der først var medlem for Venstre og dernæst for de Radikale i det eksklusive udvalg, som Folketingets fem største partier hver får lov til at udpege ét medlem til.