Udsatte børn svigtes, når de pressede kommuner skærer på anbringelserne. Der er tit ikke råd til at overholde loven, siger fagfolk
Det er kun et spørgsmål om tid, før Randers får en Tøndersag, hvor et mishandlet og omsorgssvigtet barn ikke bliver hjulpet i tide.
Sådan lyder advarslen fra de kommunalt ansatte i Randers, efter at kommunen tirsdag vedtog nedskæringer på anbringelsesområdet for 7,5 millioner kroner i forbindelse med næste års budgetforlig.
- Vi har i forvejen store problemer med at overholde lovgivningen på området. Vi har et kæmpe bjerg af opgaver, som vi ikke har nået, og får hver eneste dag underretninger fra skoler eller institutioner om nye sager, vi skal se på. Alle de sager repræsenterer et barn, der måske har brug for hjælp, men som vi simpelt hen ikke kan nå at undersøge, siger fællestillidsmand for socialrådgiverne i Randers Kommune, Henrik Manero Hald, til Arbejderen.
Kommunens embedsmænd har blandt andet lagt op til, at besparelserne skal findes ved at hjemtage tvangsanbragte børn, sætte grænser for hvor mange der kan anbringes, eller skifte dyre anbringelser ud med billigere foranstaltninger.
Randers er langt fra den eneste kommune, der skærer på de udsatte og truede børn.
I Aalborg skal området beskæres med ti procent over de næste to år.
- Kommunernes kasser på området bliver drænet af skæv fordeling og svindende statsligt tilskud. I takt med at budgetterne bliver mere og mere pressede, kommer kommunerne længere og længere ud på kanten af loven, siger Per Støve, formand for HK/Kommunals socialfaglige udvalg, til Arbejderen.
Han henviser til, at kommunerne ifølge serviceloven er forpligtede til at sætte barnets tarv forud for økonomiske hensyn.
Men den kommunale virkelighed er meget anderledes. En undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening viste allerede sidste år, at over halvdelen af socialrådgiverne føler, at de skal sætte økonomi over hensyn til barnets.
- Det betyder for eksempel, at børn med store problemer og skader ryger ud i familiepleje eller på eget værelse i stedet for en socialpædagogisk institution, som kan give dem de rigtige rammer. Og det bliver tit dyrere i sidste ende, siger socialrådgivernes formand, Bettina Post, til Arbejderen.
Der er rejst yderligere tvivl om, hvorvidt kommunerne kan overholde deres lovgivningsmæssige forpligtelser på anbringelsesområdet, efter at Erik Fabrin (V), formand for Kommunernes Landsforening, i maj sendte et brev til landets borgmestre med 'otte gyldne' forslag til, hvordan de kan spare på området.
Det kan for eksempel være ved at placere flere udsatte børn hos familie og venner end hos dyre professionelle.
Enhedslisten kræver nu, at socialminister Karen Ellemann (V) forholder sig til brevet i Folketingets spørgetid.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278