Enlig regeringspolitiker kom i modvind, da 500 elever og studerende krævede bedre uddannelser på stort topmøde i går

- Da jeg startede på mit fakultet i sommers havde vi fire undervisningstimer om ugen. Nu har vi fået at vide, at vi kun har to, fordi de andre er inddraget på grund af besparelser. Rapporter viser, at der mangler 12.000 kroner på humaniora. Det er derfor, jeg og mine medstuderende er så frustrerede. Det er derfor, vi kommer til demonstrationen på tirsdag!
Bjarke, som er etnologistuderende på Københavns Universitet, taler direkte til de fem politikere, der sveder i rampelyset på scenen i Store Vega på Vesterbro i København.
Rundt om ham pifter og klapper en fyldt sal med mere end 500 folkeskoleelever, gymnasieelever, universitetsstuderende og elever fra tekniske skoler. De har alle pakket penalhuset ned og er taget til uddannelsestopmøde her tirsdag den 29. september for at diskutere fremtidens uddannelsessystem med Folketingets uddannelsespolitikere.
- Da jeg gik i gymnasiet under Poul Nyrup, var der lige så mange der protesterede over, at de ikke fik så mange penge, som de syntes de skulle have. Vi sprøjter penge ind i uddannelsessystemet hvert eneste år, og sådan skal det fortsætte, forsvarer Konservatives uddannelsesordfører, Charlotte Dyremose, sig.

Panel i talkrig
Dermed er banen kridtet op for en times heftig debat. Som eneste repræsentant for regeringen er Charlotte Dyremose på en hård opgave; Venstre og Dansk Folkeparti har begge takket nej til at mødes med de studerende.
- Hvis det hele er så godt, som du siger, hvorfor er salen så fyldt op i dag? Det er nok fordi, de unge, der sidder her, ved en smule mere om, hvordan virkeligheden er i uddannelsessystemet, end vi gør, tager Socialdemokraternes Mette Frederiksen ordet.
Hun får rygstøtte fra Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, Radikales Marianne Jelved og SF`s Villy Søvndal, mens tallene ryger gennem luften. Fremtidens uddannelser skulle have været temaet, men debatten kommer hurtigt til at handle om hvorvidt, der overhovedet bliver skåret på uddannelserne eller ej.
- Finansloven vil spare 126 millioner kroner på gymnasieuddannelserne og 469 millioner på universiteterne. Når danske universitetsstuderende er færdiguddannede, har de i snit fået et års undervisning mindre end i vores nabolande. Det er konkrete tal, som alle, der færdes dagligt i uddannelsessystemet, kan mærke, erklærer Johanne Schmidt-Nielsen.

Proppede klasser
Topmødet er arrangeret af initiativet 'Ud af krisen - ind i fremtiden', som har samlet fagbevægelsens ungdom og de studerende i en fælles kamp for bedre vilkår. Mødet er det største i en lang række aktiviteter, som leder op til planlagte massedemonstrationer, når Folketinget åbner på tirsdag.
Fra salen fortæller studerende fra alle dele af uddannelsessystemet, hvordan nedskæringerne føles i deres virkelighed.
- Jeg går i 3. g på Ørestad Gymnasium. Da jeg startede, var vi 32 elever i klassen. Nu er vi 24. Jeg er sikker på, at vi kunne have reddet fem-seks af mine kammerater fra at droppe ud, hvis vores lærer havde haft mere tid til den enkelte elev. Så jeg vil gerne vide, hvor går smertegrænsen, spørger en af deltagerne.
Det får oppositionspolitikerne til at love et maksimum på 26 elever i klasserne. 26,5 er gennemsnittet i dag, men i mange klasser er der mange flere - og det er helt i orden, fastholder Charlotte Dyremose.
- Nogle gange er det godt at være otte i en undervisningssituation, andre gange at være 35. Det kan for eksempel være, hvis man har diktat, høster hun højlydt latter ved at sige - det er en del år siden, gymnasieeleverne havde diktat, forklarer en deltager fra salen.

1-0 til de studerende
Fra en af de forreste rækker følger Sine Skov Jonassen og Anna Leah Skands fra ottende klasse på Ny Hollænder Skolen på Frederiksberg opmærksomt med.
- Vores klasseværelse er alt for lille, og om sommeren bliver det virkelig varmt. Og så må vi ikke bruge altanerne, fordi de kan styrte sammen. Der er masser, vi gerne vil ændre i uddannelsessystemet, fortæller Anna Leah Skands til Arbejderen.
Da politikerne efter en times intens debat haster videre, sidder Anna Leah Skands og de 500 andre deltagere tilbage med få konkrete løfter om, hvad politikerne vil ændre i fremtiden, men med et 1-0 i talkrigen.
Eleverne og de studerende oplever uden tvivl nedskæringer i hverdagen.
- Det er et rigtig stort emne på vores skole, fortæller Sine Skov Jensen, som glæder sig til at demonstrationen på tirsdag.