Kommunernes samlede udgifter til børn og ældre er steget siden struktur-reformen trådte i kraft. Men det er ikke det samme som bedre service, fremgår det af FTF-notat

Der er blevet færre penge til den enkelte elev i folkeskolen. Mens kommunerne i 2007 brugte i gennemsnit 60.574 kroner per elev er beløbet i år nede på 58.687 kroner. Samme tendens ses indenfor andre velfærdsområder som for eksempel ældreplejen og børneområdet.
Det viser et notat, som den faglige hovedorganisation FTF har lavet.
- Kommunernes økonomi er år for år blevet mere presset, og konsekvenserne kan aflæses direkte af et faldende serviceniveau på blandt andet folkeskoleområdet, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.
Det beløb der bruges på den enkelte skoleelev, barn eller ældre falder, samtidig med at kommunernes samlede udgifter til service stiger.
Siden strukturreformen trådte i kraft i 1007 er kommunernes samlede udgifter til service steget med rundt regnet seks milliarder kroner. Det er det faktum regeringen henviser til, når den gang på gang afviser kritik af kommunale nedskæringer.
Men sandheden er, at servicen på mange områder falder, selvom der bruges flere penge, dokumenterer FTF.
Det er der mange forskellige årsager til. På skoleområdet skyldes det blandt andet, at lærerne går fra at være tjenestemandsansatte til at være overenskomstansatte. Hvor det tidligere var staten, der havde udgiften til pension til lærerne, er det nu et kommunalt anliggende.
Mere end hver tredje folkeskole skærer næste år ned på antallet af undervisningstimer. Hver fjerde skole hæver elevtallet i klasserne og næsten halvdelen af skolerne forringer mulighederne for støtte til elever med særlige behov.Det viser en rundspørge Lærerforeningen har gennemført.
- Det er særligt bekymrende, at de svageste elever rammes hårdt af nedskæringerne. Specialundervisningen er i forvejen præget af store problemer, og nedskæringer på området kan vise sig at blive en meget dyr løsning, siger Anders Bondo Christensen.
På ældreområdet blev der i 2007 brugt 61.811 kroner per ældre over 65 år. I år er det beløb faldet til 57.897 kroner. At der samtidig bruges flere penge på ældreområdet hænger sammen med, at antallet af ældre stiger.
FTF slår fast i notatet, at en 'stigning i de samlede serviceudgifter ikke behøver betyde, at velfærden er blevet forbedret eller i det mindste er fortsat på samme niveau som de foregående år'.