Det er mig en gåde, hvordan færre sikkerheds-repræsentanter og færre møder skal give et løft til arbejdsmiljøet, siger Janne Hansen fra Fagligt ansvar

af Hans Brinkmann
Arbejdsmiljøarbejdet skal være fleksibelt og tilpasses efter 'nærhedsprincipper', men regeringen forventer selv, at nye regler fører til færre sikkerhedsrepræsentanter og færre udgifter til uddannelse i arbejdsmiljø.
Høringen om lovforslaget om ændret sikkerhedsorganisation er netop slut. Forslaget er udmøntning af en trepartsaftale mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen. Men ændringerne vil svække fagbevægelsen, og den giver ikke det gennembrud for uddannelsen af sikkerhedsrepræsentanterne, som var argumentet for at LO sagde ja, mener Janne Hansen, Fagligt ansvar.
- Det er ikke godt nok. Vi får ikke det løft af uddannelsen, som vi fik stillet i udsigt. På papiret får vi halvanden dags kontinuerlig uddannelse om året til sikkerhedsrepræsentanterne, men det gælder kun nyvalgte sikkerhedsfolk. På papiret er der fem dages uddannelse til nye folk, men i virkeligheden er der kun tre dages obligatorisk uddannelse, de to sidste dage er et tilbud, siger hun.
- Det er her filmen knækker, for det skal være ret seje nyvalgte sikkerhedsrepræsentanter, som vil tage konflikten om de to dage. Vores folk bliver moset i det spil, når det ikke er en obligatorisk ret, siger Janne Hansen.

Færre valgte sikkerhedsfolk
Lovforslaget rykker grænsen for, hvornår der skal oprettes sikkerhedsorganisation fra 20 til 35 ansatte, og der åbnes for at sikkerhedsrepræsentanterne kan dække flere afdelinger.
'For en stor gruppe virksomheder betyder de foreslåede regelændringer en væsentlig lettelse af de administrative byrder i form af reducerede krav til mødeaktivitet og dokumentation i arbejdsmiljøorganisationerne', hedder det i bemærkningerne til lovforslaget.
Hvor man tidligere skulle holdt mindst fire møder om året i sikkerhedsorganisationen, så kan det efter lovforslaget klares med enkelt møde om året, hvor der laves en årsplan for sikkerhedsarbejdet. Desuden spares der på skriftligheden, idet der ikke længere skal laves referater fra møderne.
- Det er komplet uforståeligt og en gåde, hvordan færre møder og ingen referater kan give bedre arbejdsmiljø. Jeg har ikke hørt et eneste argument, der kan forklare det. I alle andre sammenhænge bruger vi skriftlighed for at fastholde beslutninger og diskussioner, siger Janne Hansen.
- Jeg har svært ved at se, at fire møder om året kan være en belastning for en virksomhed. Når man opgiver kravet om fire møder om året, så sikrer man ikke kontinuiteten i arbejdsmiljøarbejdet. I stedet letter man de 'administrative byrder' for virksomhederne, som det så smukt hedder, siger hun.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at regeringen forventer en årlig besparelse for erhvervslivet på knap 300 millioner kroner de første år faldende til 220 milllioner kroner i 2020. I den offentlige sektor vil omlægningen betyde besparelser på omkring 20 millioner kroner, vurderer regeringen.

Hvor ender fleksibiliteten
Der bliver brugt mange ord om fleksibel tilrettelæggelse og strategiske niveauer i trepartsaftalen og lovforslaget.
- Der er ingen tvivl om, at vi nogle steder vil se forkromede og professionelle løsninger. Men man sælger de virksomheder, hvor sikkerhedsrepræsentanterne i dag slås op ad bakke for at sikre arbejdsmiljøet. De får færre redskaber og får det sværere i dagligdagen, siger Janne Hansen.
Når der kun skal holdes et møde om året, så rejser det en stribe uafklarede spørgsmål, mener hun.
- Det skal laves en årlig plan for, men hvad sker der, hvis virksomheden ikke magter at følge op på den? Hvad sker der med de problemer, som dukker op i løbet af året? Det er den slags man bruger de fire årlige møder til i dag. Det er uklart, hvornår man kan tilkalde Arbejdstilsynet i forhold til det her, og det er ikke mindst uklart, hvor meget de agter at gå ind i det. Det er også uklart, om skifteholdsarbejderne kan fastholde en sikkerhedsrepræsentant eller de bliver henvist til et mobilnummer. Når man spørger til det, så får man at vide, at det vil fremgå af bekendtgørelsen, som vi ikke kender endnu.
- Det kan godt være, at der er nogle topprofessionelle, som er irriteret over de firkantede regler, vi har nu. Men firkantede regler er gode at have, når fagbevægelsen er i defensiven. Fagbevægelsen kommer til at miste indflydelse med den her lovændring, fordi der bliver færre sikkerhedsrepræsentanter og færre muligheder for at rejse arbejdsmiljøspørgsmål, siger Janne Hansen.

Artiklen er hentet fra fagligtansvar.dk og lettere forkortet.