Dansk militær kræver flere penge, end politikerne har afsat: Til næste år får militæret 2,1 milliarder flere kroner ind på kontoen end planlagt

2,1 milliard kroner!
Så meget kommer de danske skatteydere til at betale ekstra til det danske militær næste år, hvis regeringen får vedtaget sin finanslov.
Sidste år vedtog Folketinget, at militærets budget for 2010 skulle være 20,6 milliarder kroner. Men i regeringens finanslovsforslag for 2010 er udgiften til militæret pludselig sat til 22.675 milliarder kroner - en stigning på næsten 2,1 milliard kroner.
Det fremgår af et svar fra Forsvarsministeriet til Enhedslistens forsvarsordfører Frank Aaen, som Arbejderen.
- Der spares på alle andre offentlige udgifter til uddannelse, dagpenge og pensioner. Men når det gælder forsvaret, er kasserne bare åbne, siger Frank Aaen til Arbejderen.
De ekstra milliarder er en nødvendighed, fordi militæret blandt skal have råd til at betale for de stigende lønninger og priser. Og så er der sket en 'regulering' af budgettet på 1,7 milliarder kroner, forklarer Forsvarsministeriet.
'Heraf vedrører cirka én milliard kroner merudgifter til forsvarets deltagelse i internationale operationer, som ikke er medtaget i budgetoverslagsåret 2010', skriver ministeriet i sit svar.
- De ekstra penge er jo udtryk for, at Danmark bruger flere penge på krig. Det er der ikke brug for. Vi skal i stedet have en ny strategi, der prioriterer penge til udviklingsbistand, forebyggelse af konflikter og fredsaftaler, mener Frank Aaen.
Men han skal ikke regne med SF`s støtte, hvis han omsætter sine tanker til et konkret ændringsforslag til finansloven:
- Hvis Enhedslisten stiller forslag om at tage merbevillingen af bordet, må vi stemme imod. Vi har sagt ja til at deltage i forsvarsforliget. Den aftale er vi forpligtet af i hele forligsperioden, som løber fra 2010 til 2014, siger SF`s forsvarsordfører Holger K. Nielsen til Arbejderen.
Han har argumenterne klar for, hvorfor militæret skal have flere penge:
- Man kan ikke altid lave præcise beregninger for, hvordan pris- og lønudviklingen bliver. Og så har der været behov for en del ekstra materiel i Afghanistan. Det betyder flere udgifter. Det er da ikke så mystisk? Vi stemmer for den samlede finanslov. Du må ikke spørge mig om, hvor pengene skal findes henne. Det må du spørge regeringen om, det er deres finanslov, erklærer SF-forsvarsordføreren.
De ekstra milliarder til især krigen i Afghanistan bliver ikke finansieret ved at skære andre steder i militæret. Pengene tages fra den fælles statskasse.
- Alle andre områder end forsvaret bliver bedt om at finde penge til øgede udgifter indenfor deres egne budgetter. Finansloven er i år en låne-finanslov med et underskud. Forsvaret er altså med til at øge Danmarks gæld. En gæld vi skal betale af på mange år fremover, konstaterer Frank Aaen.
Han vil nu gå videre med sagen i Folketinget.