klimaretfærdighedens tjeneste vil aktivister fra det internationale Climate Justice Action forsøge at trænge ind på selve topmødet
Det internationale netværk Climate Justice Action mener, at klimadebatten handler for lidt om de fattige lande i den sydlige del af verden. Det er lande, som rammes særlig hårdt af klimaforandringerne.
Aktionsnetværket stiller derfor krav til topmødet om at vedtage en aftale, som indeholder retfærdige og bæredygtige løsninger, der kommer fattige befolkningsgrupper til gavn.
Climate Justice Action har udråbt den 16. december til aktionsdag. Her vil man forsøge at trænge ind på selve topmødet i Bella Centeret for at udfordre politikerne og den klimaaftale, som skal vedtages på mødet.
Der ønskes ingen konfrontation med politiet, men Climate Justice Action vil 'bakke op om de folk, som forsøger at komme derind'. Udenfor Bella Centeret afholdes et stort folkemøde.
- De har snakket i 15 år og der er stadig ingen løsninger på klimaproblemerne. Det er det vigtigste møde for vores generation, og derfor er det vigtigt, vi skrider til handling og får sat en anden og retfærdig dagsorden, siger Stine Gry, Climate Justice Actions danske pressekontakt.
Læs mere på www.climate-justice-action.org
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278