Klimaforum09 er græsrøddernes alternativ til det officielle topmøde. Forummet, der er åbent for alle, vil slå til lyd for en mere klimavenlig og retfærdig verden
Op imod 15.000 mennesker fra hele verden vil i december besøge DGI-byen, hvor det alternative klimatopmøde, Klimaforum09 vil holde til.
Klimaforum09 er stedet, hvor alle, som ikke er inviteret med i Bella Centeret, kan mødes og udvikle løsninger på klimakrisen. Forummet har fokus på, at løsningerne skal være bæredygtige og socialt retfærdige og komme verdens fattige befolkninger til gode.
Programmet byder på en lang række workshops, debatter, udstillinger, teater og andre events.
I store paneldebatter vil klimaeksperter og miljøforkæmpere fra hele verden diskutere klimaproblemerne.
I forskellige workshops kan man være med til at udvikle løsninger på klimaforandringerne på et praktisk niveau. Det kan være ideudvikling om vindmølleenergi eller om økologiske livsvaner.
Når kulturprogrammet tager over om aftenen, vil der blandt andet blive afholdt en kæmpe CO2-neutral klimafest.
På forummets sidste dage skal man vedtage en fælles klimadeklaration. Den vil fungere som græsrøddernes bud på en klimaaftale og blive overrakt deltagerne på det officielle topmøde.
Det er en lang række danske og internationale ngo-organisationer, der er gået sammen om at skabe Klimaforum09.
- Klimaforum er det råbende topmøde for alle os, der ikke er inviteret ud til politikerne i Bella Centeret. Det kræver folkelig mobilisering at skabe et klimavenligt samfund, og på klimaforum vil vi sammen udvikle alternativer til politikernes topmødedagsorden. Vi vil tænke bæredygtigt, socialt og retfærdigt, fortæller Niels Fastrup, Klimaforums talsperson.
Klimaforum09 foregår fra den 7. til 18. december i DGI-byen tæt på Københavns Hovedbanegård. Der er gratis adgang.
Læs mere på www.klimaforum09.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278