Unge kommunister vil aktionere for solidariske og bæredygtige klimaløsninger. De mener, at kapitalismen står i vejen og er årsagen til klimaforandringerne
Som optakt til de mange græsrodsaktiviteter, der vil finder sted under klimatopmødet, igangsætter Kommunistisk Partis ungdomsudvalg en klimakampagne.
Formål er at sætte fokus på, at det er kapitalismen, som er hovedårsagen til klimaproblemerne. Gennem aktioner, happenings, film- og debataftener vil de unge kommunister præsentere klimaløsninger, som er både solidariske og bæredygtige.
Igennem direkte og spetakulære aktioner vil kampagnen blandt andet demonstrere, hvordan renovering og isolering af bygninger kan være med til at reducere CO2`en og samtidig give arbejdsløse unge fra byggebranchen noget at lave.
- Der er krise i økonomien og vi er på vej ind i en klimakatastrofe. Det er for mig et klart signal om, at det er systemet, den er gal med. For i et kapitalistisk samfund som vores sættes penge og profit før mennesker og miljø, siger Julie Malling, som er en af hovedkræfterne bag kampagnen.
- Med vores klimakampagne vil vi sætte fokus på, at der findes masser af løsninger på klimaproblemerne, men at systemet står i vejen for dem. Derfor hænger kampen om klimaet sammen med kampen for et andet samfund.
Kampagnen er landsdækkende og løber fra den 29. oktober til den 7. december. Den er åben for alle, der vil være med.
Læs mere: www.kommunister.dk.
Meld dig ind i facebookgruppen: Kommunistisk Partis ungdoms-klimakampagne 2009
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278