Når ansatte i kommuner og regioner skal måle og prisfastsætte deres arbejdsdag, ligger grunden i den to år gamle strukturreform

Når rengøringsarbejdere og gartnere i Århus Kommune oplever, at deres arbejdsdag er opdelt stramt i kontraktsatte opgaver, er det ikke tilfældigt.
Strukturreformen fra 2007 har banet vejen for en omfattende markedsgørelse af velfærden, der har ændret alle de ansattes hverdag. Det mener Jan Helbak, konsulent hos fagforbundet FOA i Århus.
- Kommunerne indgår nu i et salgsforhold, hvor de skal købe ydelser af deres egne institutioner, regionerne eller andre kommuner. Og når man skal købe og sælge noget, er man nødt til at vide, hvad det koster. Derfor bliver de ansattes arbejdsdag delt op i ydelser, som skal være så præcist beskrevne, at man kan prisfastsætte dem, siger Jan Helbak til Arbejderen.
Regeringen forhandler hvert år med kommunerne og regionerne om, hvor mange penge de må bruge i det næste år. Samtidig kræver regeringen hvert år, at antallet af opgaver i udbud øges. Det har sat fart i privatiseringen, så alle kommuner i dag har mellem 23 og 25 procent af deres opgaver i udbud.
- Men markedstænkningen rammer ikke bare de områder, der bliver udliciteret til private firmaer. Den gennemsyrer hele den offentlige sektor. Det betyder, at de ansatte otte timer om dagen hver eneste dag skal tænke, 'hvad koster tingene' og ikke, 'hvad er fagligt bedst', konstaterer Jan Helbak.