Glostrup Kommune afviser skraldemændenes kritik af det firma, som har overtaget opgaven efter firmaet HCS
Kommunerne skulle finde et firma, der har orden i overenskomst og arbejdsmiljø.
Sådan lyder rådet fra de omkring 50 forhenværende skraldemænd ved HCS. I sidste uge blev de fyret, men de har ikke opgivet kampen for ordentlige arbejdsvilkår for ansatte i renovationsbranchen.
De fem kommuner, der har været omfattet af den seneste strejke ved HCS, har valgt at suspendere kontrakterne med HCS året ud og i stedet fundet nye vognmænd til at løse opgaven.
Ifølge de aktionerende skraldemænd er der også problemer i nogle af de nye firmaer,
- De nye vognmænd er valgt på anbefaling af HCS. Det er stadig HCS, der ligger og kører, bare via en underleverandør. For eksempel er bilerne, de kører i, lejet af HCS. De ansatte arbejder i gummisko og får ikke udleveret de nødvendige hjælpemidler. De har ingen sækkevogne, men må slæbe affaldet hen ad vejen. Det er dybt forkasteligt, at kommunerne hyrer et nyt firma, der ikke har orden i arbejdsmiljøet, lyder det fra talsmand Ronni Larsen.
I Glostrup er der to biler og seks ansatte til at klare opgaven efter, at den socialdemokratisk ledede kommune suspenderede kontakten med HCS.
Teknik- og Miljøchef, Martin Petersen, tilbageviser overfor Arbejderen beskyldningerne om, at sikkerhedsreglerne ikke bliver overholdt.
- Jeg har stået og kigget på de her folk, og de har haft både sikkerhedsfodtøj og reflekser på arbejdstøjet. I forhold til at det nye firma er underentreprenør til HCS, så ser jeg intet problem. Vi har ingen kontrakt med HCS året ud, men har en aftale med et nyt firma. At det nye firma lejer biler af HCS, hvad er problemet, spørger chefen.
Læs mere på www.skraldeprinsesserne.dk og Facebookgruppen Skraldeprinsesserne. Støtte til de fyrede kan indbetales på giro 5326 0520169 i Arbejdernes Landsbank.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278