Du behøver ikke være en aktiv del af uroligheder for at blive idømt fængselsstraf ifølge regeringens uropakke, som nu hastes igennem lovmaskineriet

Det er højst tvivlsomt om juraeksperters, menneskerettighedsorganisationers og advokaters syn på justitsministerens såkaldte uropakke når frem, inden Folketinget onsdag i næste uge førstebehandler pakken.
Justitsminister Brian Mikkelsen har sendt forslaget til uropakke til høring hos 25 forskellige organisationer, men de har kun fået 14 dage til at kommentere forslaget, som lægger op til markante retspolitiske stramninger.
Emil M. Jelstrup fra Retspolitisk Forening er bekymret for, at ikke alle organisationer når at få høringssvarene færdige før førstebehandlingen.
- Jeg frygter, at alle ikke når at blive hørt, før politikerne behandler lovforslaget. Det er et problem. Det er jo grundlæggende principper som er på spil, siger han til Arbejderen.
Institut for Menneskerettigheder kalder også den korte svarfrist for 'urimelig'.
Justitsministeren lægger op til at skærpe straffen for 'gadeuorden' og 'sammenstimlen'. Bøderne femdobles til 3000 og 5000 kroner, hvis forbrydelserne begås i forbindelse med grov forstyrrelse af den offentlige orden.
Demonstranter skal kunne fængsles rent administrativt i tolv timer (mod seks timer i dag) uden at komme for en dommer. Det skal være 'normalt', at ikke tidligere dømte aktivister idømmes op til 40 dages fængsel, hvis de hindrer politiets arbejde eksempelvis med fysiske blokader eller vejblokader.
Fremover skal aktivister kunne dømmes: 'Uanset om de pågældende i den konkrete situation anses for deltagere i urolighederne', fastlår justitsministeren. Det afgørende er, om man forhindrer politiets arbejde.
- Det ville have været ønskværdigt, hvis Folketinget havde fået chancen for at få en principiel, grundlæggende debat om de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af forslaget. Især fordi forslaget strammer paragraffer, som det normalt er domstolenes opgave at fortolke. Regeringen er igen inde og fastsætte minimumsstraf. For nylig så vi hvordan regeringens bandepakke har ført til at en pædagog og en lystfisker skal i fængsel på grund af en fiske- og hobbykniv, siger Amnestys jurist, Claus Juul til Arbejderen.
- Dele af stramningerne kræver grundlæggende juridiske overvejelser. Jeg kan sagtens forestille mig, at elementer af forslaget er på kant med menneskerettighederne, fordi de risikerer at ramme uskyldige som ikke begår vold men er tilstede i en lovlig demonstration. Det vil være i strid med forsamlingsfriheden, siger Emil M. Jelstrup.
Udenfor Folketinget planlægger en række græsrodsorganisationer protester mod justitsministerens stramninger. Budskab fra Græsrødderne havde indkaldt til et møde i går efter redaktionens deadline.
Vedtages de nye stramninger, træder de i kraft den 1. december.