iPleje og omsorg er opgaver, som kvinder tager sig af, mens mænd bygger huse, trækker strøm og lægger rør. Unges uddannelsesvalg fortsætter ad traditionelle spor

af Kirsten Magelund, journalist (DJ)
Skarpt adskilt i køn. Det er kendetegnet for det danske arbejdsmarked, som indtager en suveræn førsteplads i EU i kønsopdeling: I Danmark er næsten samtlige elektrikere, smede, mekanikere, blikkenslagere og it-folk mænd. Mens stort set hele arbejdsstyrken indenfor sundhed, omsorg og pædagogik er kvinder.
Sammenlignet med Malta, hvor der er et lige antal mænd og kvinder i sundhedssektoren, så udgør kvinder 80 procent af sektoren i Danmark.
Dette skarpt kønsopdelte arbejdsmarked er med til at holde forskellen på mænds og kvinders løn på vid gab, og det indsnævrer begge køns muligheder for valg af beskæftigelse og hindrer bevægelsesfriheden på arbejdsmarkedet.
Derudover betyder det kønsopdelte arbejdsmarked ifølge SFI, at de traditionelle kønsrollemønstre bliver holdt fast på såvel den enkelte arbejdsplads, i uddannelsessystemet som i privatlivet.
Forskerne peger også på, at det er rent spild, at det kønsopdelte arbejdsmarked afskærer sig fra adgangen til at anvende hele arbejdsstyrkens, altså både mænds og kvinders, ressourcer, kompetencer og erfaringer. Arbejdspladserne går også glip af det forbedrede arbejdsmiljø, som en varieret sammensat arbejdsstyrke beviseligt bidrager til.

Flere potentielle svende
El-branchen har i de seneste år haft høj aktivitet og mangler arbejdskraft. Branchen har derfor fokus på at tiltrække flere unge til faget - også flere unge kvinder. Men under den nuværende lavkonjunktur er fokus mere rettet mod i det hele taget at rekruttere unge til faget, og på at få et tilstrækkeligt antal virksomheder til at indgå praktikaftaler.
Langt de fleste elektrikere er mænd. Kvinderne udgør under en procent af Dansk El-forbunds medlemmer, og i 2008 var kun cirka tre procent af de lærlinge, som begyndte på elektrikeruddannelsens hovedforløb, kvinder.
- Den centrale udfordring for os er at rekruttere tilstrækkeligt med arbejdskraft, og siden 2005 har vi fordoblet indtaget af lærlinge. I den forbindelse blev vi opmærksomme på, at der var en ganske lille andel kvinder blandt lærlingene - altså et stort uudnyttet potentiale, siger Tina Voldby, som er underdirektør i Installatørernes Organisation, Tekniq.
- Vi kan gøre nok så meget som branche for at få flere ind, men vi er også nødt til at rette fokus mod erhvervsuddannelserne for at ændre imaget hér. Blandt el-lærlingene har 10 til 15 procent en gymnasial baggrund og rigtig mange svende videreuddanner sig, nævner Tina Voldby i et forsøg på at skubbe til erhvervsuddannelsernes image som et sted alene for bogligt svage elever.

Viden frem for fordomme
At der generelt mangler viden om erhvervsuddannelserne er forbundssekretær i Dansk Metal, Per Påskesen, enig i. Også i Dansk Metal er de fleste mænd, og på de indgange, hvor man kan uddanne sig indenfor metalfagene, er kun cirka fire procent kvinder. Sådan har det været i mange år, og der er ikke udsigt til, at det ændrer sig foreløbigt.
Fagforbundet har derfor undersøgt hvilke barrierer, der er for, at kvinder vælger en metaluddannelse: Først og fremmest har det vist sig, at der mangler viden om uddannelserne. Dernæst er kvinderne usikre på, om de kan få en praktikplads, og de ligger under for fordomme om, hvilke typer unge, det er, der tager en erhvervsuddannelse.
- Vi mangler faglærte, og vi vil ikke nøjes med den ene halvdel af befolkningen. Derfor må vi være mere opmærksomme på at udbrede kendskabet til uddannelserne gennem bedre vejledning i folkeskolen og ved at møde frem med information på utraditionelle steder som for eksempel på messer for kvindeblade. Vi må også påvirke mestre og arbejdsgivere til at tage flere kvindelige lærlinge ind, siger Per Påskesen.
Den opgave bliver let for Dansk Metal, for arbejdsgiverne vil gerne ansætte flere kvinder, forsikrer Claus Rosenkrands Olsen fra Dansk Industri.
- Virksomhederne er selvfølgelig interesseret i at have så bred en skare som muligt, både hvad angår alder, etnisk baggrund og køn, at rekruttere i blandt. Men præferencer i forhold til fag dannes tidligt, også tidligere end når de unge er 15-16 år, så vi må også se på, hvad der sker i folkeskolen og i institutionerne, siger Claus Rosenkrands Olsen.

Flere mænd. Tak!
Til gengæld er mænd et særsyn indenfor social- og sundhedsfagene og pædagogik. Mændene udgør blot 4,8 procent af sosu-hjælperne og 4,9 procent af sosu-assistenterne.
Det på trods af at der gennem flere år har været fokus på at tiltrække mænd til uddannelserne og på at få dem kanaliseret over i omsorgssektoren generelt. Dels på grund af hjemmeplejens og sygehusenes akutte behov for arbejdskraft, dels fordi mænd ofte er beskæftiget i fag, der bliver ramt af lavkonjunktur og udflytning af arbejdspladser - og derfor for tiden står først for til at ryge ud ved afskedigelser.
Mænd er så at sige i frit fald på arbejdsmarkedet, hvor 80 procent af de nye arbejdsløse er af hankøn.
Men i en undersøgelse, som projektet 'Flere mænd til omsorgsfag i kommunerne' for nylig har foretaget, svarer mændene, at der er megen ringe kendskab til uddannelserne - at uddannelserne nærmest er usynlige for mænd.
Altså foreligger der samlet set en væsentlig opgave for både vejlederne i folkeskolen, for erhvervsskolerne, politikerne, arbejdsgiverne og fagbevægelsen i at rette op på den kønsmæssigt skæve søgning til uddannelserne. For at komme det kønsopdelte arbejdsmarked til livs, må der rykkes ved de unges uddannelsesvalg, påpeger næstformand i LO, Lizette Risgaard:
- Vi må bryde med forestillingerne om, hvad der er maskulint og feminint arbejde. Ellers vil en mandlig sosu-hjælper og en kvindelig elektriker stadig være et særsyn i næste generation, og det vil skade fleksibiliteten og ligestillingen på det danske arbejdsmarked.