Institut for Menneskerettigheder kræver, at Justits-ministeriet redegør for de menneskeretslige konsekvenser af lømmelpakken

Demonstranter bag hegn på fodboldbaner eller bag lås og slå i gamle militærbygninger! Det kan blive virkeligheden, hvis det danske fængselsvæsen skal kunne rumme et stort antal anholdte under klimatopmødet i København til december.
Advarslen kommer fra Kim Østerbye fra Dansk Fængselsforbund.
Han var en af de fem eksperter, som Folketingets retsudvalg tirsdag eftermiddag havde indkaldt til en eksperthøring om lømmelpakkens konsekvenser.
Høringen er et forsøg på at klæde Folketingets retsordførere bedre på, før de taget stilling til den såkaldte lømmelpakke, som justitsministeren vil hastebehandle i Folketinget forud for klimatopmødet i december. Lømmelpakken vil blandt andet skærpe straffene for fysiske blokader og såkaldt gadeuorden samt gøre det muligt at fængsle demonstranter, som politiet vurderer vil lave uro, i op til 12 timer.
Hvis politiet varetægtsfængsler eller præventivt tilbageholder 300-500 demonstranter, som skal spærres inde med det samme, får fængselsvæsenet et problem:
- Vi forudser, at lømmelpakken vil betyde væsentligt flere folk i fængslerne. Det er svært at forestille sig, hvor vi skal få plads til så mange, som kommer ind på én gang. Arresthusene er jo allerede i dag fyldt bristepunktet. Derfor kan det blive nødvendigt at tage gamle militærbygninger eller fodboldbaner i brug, forudser Kim Østerbye, formand for Dansk Fængselsforbund.
Men det er ikke kun plads, der kommer til at mangle. Det bliver også et problem at skaffe fængselspersonale til at passe på de mange tilbageholdte, mener Fængselsforbundet.
- Så må vi lukke alle de andre fanger i fængslerne inde i deres celler. Så kan vi klare os med et meget lille beredskab, så vi kan frigøre personale til at tage os af anholdte demonstranter, siger Kim Østerbye.

Naboens børn
Han vurderer, at 90 procent af dem, som deltager i demonstrationer, er almindelige mennesker.
- Det er vores børn, søskende og naboer. Det er aktivister, der laver sit-down aktioner og sygeplejersker, der kræver mere i løn. Mennesker vi gerne vil være fri for at spærre inde. Men hvis lovforslaget bliver vedtaget, risikerer de alle at havne i en celle i Vestre Fængsel. Det er nemlig svært at skelne mellem de gode og onde, når det rigtigt går løs, konstaterer Kim Østerbye.
Chefpolitiinspektør, Per Larsen fra Københavns Politi var også at finde i ekspertpanelet. Han mener, at mange ser skræmmebilleder.
- Det lyder som om, vi er nogle forfærdelige monstre, der farer rundt og anholder folk i flæng! Når det hele brænder og alt er ét stort ragnarok, kan det være svært præcist at definere hvad den enkelte demonstrant laver. Så kan vi trække en bue ind i demonstrationen og tilbageholde folk, der åbenlyst deltager i uroligheder. Det er en slags ambulancepakke til politiet i de situationer, hvor det rigtigt koger, siger chefpolitiinspektøren.

Ret til at demonstrere
Mange af de tilbageholdte vil være mennesker, som alene har gjort sig skyldige i at udøve deres menneskeret til at ytre sig og demonstrere, mener Institut for Menneskerettigheder.
Instituttets direktør, Jonas Christoffersen, frygter et scenarie, hvor samtlige 150 mennesker i et optog på vej til en klimademonstration bliver tilbageholdt, fordi der pludselig opstår uro i den forreste del af demonstrationen.
- Det er ikke et tænkt eksempel. Vi har tidligere set eksempler på præventive anholdelser af mere end 100 mennesker ad gangen. Men hvordan afgrænser politiet uromagerne i forhold til de demonstranter, der ikke laver ballade og har en grundlovssikret ret til at demonstrere, spørger Jonas Christoffersen og fortsætter:
- Skal vi bare overlade det til politiet at vurdere i den enkelte situation? Eller skal vi tage en principiel debat om frihedsrettighederne, der giver alle ret til at demonstrere?
Han hæfter sig ved, at politiet tidligere - både under Ungdomshus-urolighederne og i forbindelse med fodboldkampe - har taget en hel flok demonstranter med. Senere har det vist sig, at man ikke kan bevise, at den enkelte har gjort sig skyldig i noget ulovligt. Det er alvorligt, at opløse en demonstration ved bare at tilbageholde folk, understreger direktøren for menneskerettigheds-instituttet.
- Hvert enkelt individ har en grundlovssikret ret til at tage til en demonstration under ansvar for vores egne handlinger - ikke overfor andres handlinger, fastslår Jonas Christoffersen.
Institut for Menneskerettigheder kræver, at Justitsministeriet svarer på, om forslaget har menneskeretlige konsekvenser.
- Som udgangspunkt kan myndighederne ikke frihedsberøve et menneske for at forhindre en fremtidig forbrydelse, som ikke er begået endnu. Hvis en person skal frihedsberøves skal sagen for en dommer, og anklagemyndigheden skal fremlægge sine beviser, siger Jonas Christoffersen.
Han vil især gerne have svar på følgende spørgsmål:
- Hvor i Den Europæiske Menneskeretskonvention og i hvilke domme ved den Europæiske Menneskeretsdomstol henter justitsministeren hjemmel til præventivt at tilbageholde demonstranter i op til tolv timer?
Indlægget fra Institut for Menneskerettigheder falder ikke i god jord hos Dansk Folkepartis repræsentant, Per Dalgaard.
- Politiet kan altså ikke rende rundt med målebånd og minutur. Så kan de jo ikke foretage sig noget som helst aktivt. Vi kan også komme så langt ud, at man binde politiet på arme og fødder, siger han.