200 bygningsarbejdere fra Byggefagenes Samvirke besøgte i går 320 københavnske byggepladser. De mødte 420 udenlandske arbejdere. Nogle steder var timelønnen var helt nede nede på 35 kroner og arbejdstiden 70 timer

I ejendommen Rantzausgade 20A på indre Nørrebro i København, godt gemt inde bag en låst port og stilladser pakket ind i plastik uden firmanavn, knokler omkring syv til ti polske arbejdere.
De er ikke lige til at få øje på. Men øverst oppe på taget møder vi de polske arbejdere. De går rundt mellem ledninger og byggeaffald. Midt på pladsen er der et stort uafdækket hul på to en halv meter, der fører direkte ned til underetagen.
Pladsen er én af de i alt 320 københavnske byggepladser, som i går fik besøg af fagligt aktive fra Byggefagenes Samvirke. Fra klokken syv om morgenen til klokken tolv middag gik 200 bygningshåndværkere ud i gaderne for at komme i dialog med deres kollegaer og tage pulsen på løn- og arbejdsforhold.
På taget af Rantzausgade 20A spørger de to fra Byggefagenes Samvirke straks efter den ansvarlige for byggeriet. De polske arbejdere udleverer et nummer, og der bliver ringet op til chefen Tomas fra det danske firma 'Mounta Byg'. Samtalen foregår på engelsk og varer ikke mange minutter:

Nul taleret
- Tomas fortalte os, at hans folk ikke må snakke med os, og at al kommunikation skal gå igennem ham. Chefen vil heller ikke oplyse navnet på hans underleverandør, fortæller Carsten Enevoldsen, faglig sekretær 3F Industri og Transport i Storkøbenhavn. Sammen med kollegaen, faglig sekretær i Dansk El-forbund, Egon Petersen, beslutter han, at give sagen videre til forbundet Træ-Industri-Byg og give Arbejdstilsynet et praj om forholdene.
Sekunder efter ringer den ene polaks mobil. Det er chefen Tomas i den anden ende af røret. Der bliver snakket polsk. Da røret bliver lagt på, vil de to fra byggefagene udfylde det medbragte skema over, hvor meget arbejderne får i løn, hvor og hvordan de bor og så videre.
Men pludselig kan de polske arbejdere ikke huske noget som helst om deres løn- og boligforhold - heller ikke selvom der bliver ringet til en polsk tolk.
Den slags byggepladser er ikke enestående, konstaterer formand for Byggefagenes Samvirke, Anders Olesen, der ved middagstid samler op på dagen.
- Dagens resultat viser med al tydelighed, at vi har gjort klogt i at give kampen mod social dumping allerhøjeste prioritet. Vi kan konstatere, at der ikke er så mange udenlandske arbejdere at finde på de store pladser. Men de er her stadig - godt gemt væk på mindre pladser, der er svære at finde, lyder det fra byggeformanden.

35 kroner i timen
Ud af de i alt 320 byggepladser, der blev besøgt i går, mødte byggearbejderne 73 udenlandske firmaer - heraf 48 polske.
Byggearbejderne mødte 420 udenlandske svende - heraf 201 polakker, 74 tyskere og 145 andre nationaliteter.
Lønnen var helt ned til 35 kroner i timen. Derimod var arbejdstiden skruet i vejret til op til 70 timer om ugen. 82 arbejdere sov på byggepladsen. Andre blev indkvarteret flere på et værelse - til en husleje på op til 16.800 kroner per mand om måneden, oplyser Byggefagenes Samvirke.
Tre ud af de fire arbejdspladser, som Arbejderen nåede at besøge sammen med Byggefagenes Samvirke, havde dog orden i tingene. Men alle kendte til problemerne med udenlandsk social dumping.
- Vi arbejdede sammen med polakker, da vi skulle renovere en gård i Stavreby. Polakkerne kravlede rundt oppe på taget uden stillads. Om natten sov de i laden. Det er noget svineri, at behandle folk på den måde, fortæller jord- og betoneren Poul Andersen fra Børge Jakobsen & Søn A/S, der er i gang med at renovere en kælder i boligforeningen Bispegården.
Ikke langt derfra er jord- og betonarbejderen Tommy Nielsen fra HHM A/S og hans makker i gang med at lægge fundamentet til en elevator til en vuggestue i Blågårdsgade:
- Jeg kommer selv fra Frederiksværk. Her er hvert fjerde sommerhus udlejet til polakker. Ud fra antallet af biler med polske nummerplader ligger de i lag. Men i dagligdagen er de svære at få øje på. Jeg tror de har mange småopgaver rundt omkring, siger han.