De kommunale jobcentre er underlagt en stram statslig styring. Kommunerne presses til at bruge private firmaer, der ikke behøver være bedre eller billigere end kommunerne selv

Da kommunerne overtog jobcentrene pr. 1. august fulgte der en hel stribe private firmaer med i kølvandet. Det bliver brugt af staten til at styre kommunerne og er led i en bevidst markedsgørelse af beskæftigelsesindsatsen, mener Dan Oxholm der er a-kassevejleder i 3F Aalborg.
- I finansieringen af de kommunale jobcentre er der indlagt en reguleringsmekanisme, der tvinger kommunerne ud i brug af andre aktører, siger Dan Oxholm.
Han henviser her til regler, som betyder, at kommunerne i en række tilfælde får en større økonomisk refusion fra staten, når de sender en opgave ud til et privat firma.
Processen med brug af private firmaer til at løse konkrete opgaver i beskæftigelsesindsatsen har stået på i flere år. Sammen med ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats har kommunerne overtaget nogle af de løbende kontrakter med private firmaer, blandt andet Ramsdal A/S, som allerede var sat i gang, da jobcentrene var statslige, fortæller Dan Oxholm.
- Beskæftigelsesministeriet har med nogle centrale udbud ønsket, at jobcentrene skulle bruge andre aktører i større grad end tidligere. Det opfatter jeg som et helt bevidst ideologisk skridt fra regeringens side på at markedsgøre beskæftigelsesindsatsen.
Den nordjyske vejleder bemærker, at det i den sammenhæng er tilsyneladende fuldstændig underordnet, hvad de private firmaer præsterer, og at der ikke er skelet til, hvorvidt kommunerne selv kan klare opgaverne både billigere og bedre.

Belønning for privatisering
Også Dansk Socialrådgiverforening undrer sig over, at de private firmaer spilles på banen, uden garanti for om deres indsats er bedre end den, kommunerne selv ville have kunnet levere.
- Der er ingen tvivl om, at der er skruet meget fordelagtige ordninger sammen for at tilgodese private firmaer. Vi synes, det er besynderligt at give kommunerne opgaven, og så samtidig belønne kommunerne for at lade private firmaer udføre mange af opgaverne, siger formand Bettina Post til Arbejderen.
Socialrådgiverforeningen har bidt særligt mærke i, at kommunerne får ekstra 50 procent i refusion, hvis de lader andre aktører tage sig af administrative opgaver. Det kan for eksempel dreje sig om udarbejdelse af såkaldte ressourceprofiler af den arbejdsløse.
Ole Jensen, der er arbejdsmarkedskonsulent i FOA, mener, at vi vil se et øget brug af andre aktører.
- Ikke fordi jobcentrene er tvunget til det. Men det er her kommunerne kan hente den største refusion på indsatsen. I mange jobcentre har man været i tvivl om brugen af anden aktør, men når de får overblik og set på økonomien, så tror jeg, at vi vil se, at jobcentrene bliver fulde af hyldevarer med andre aktørers tilbud, som dækker hele spektret. Det bliver dem, de kommer til at bruge, uanset hvad de ledige egentlig har behov for, siger Ole Jensen til Fagligt Ansvar.

Manglende uddannelse
Frygten deles af Dan Oxholm. Han mener, at beskæftigelsesindsatsen går stik mod al fornuft og halter håbløst efter virkeligheden.
- Både arbejdsgivere og fagbevægelsen har i årevis slået på behovet for faglært arbejdskraft i takt med, at de ufaglærte job forsvinder. Regeringen har konsekvent afvist at forholde sig til manglen på kvalificeret arbejdskraft og i stedet talt for, at arbejdsløse blot skulle hurtigt i gang igen efter en ledighedsperiode. Derfor er uddannelse og opkvalificering som redskaber i indsatsen blevet mere og mere svækket, mener Dan Oxholm.
I 3F frygter man, at de kommunale jobcentres aktiveringsindsats ikke kommer til at løse de udfordringer, som fremtidens arbejdsmarked stiller. Og konkret at de ufaglærte, som havde svært ved at finde arbejde selv i opgangstider, vil bliver hægtet endnu mere af arbejdsmarkedet frem over.

Mod markedsgørelse
Lasse Olsen er spidskandidat for Enhedslisten til byrådsvalget i Aalborg Kommune. Han vender sig kraftigt imod den markedsgørelse af beskæftigelsesindsatsen, som de kommunale jobcentre er en del af.
Som socialrådgiver i kommunen nikker han genkendende til, at mængden af penge har afgørende indflydelse på kvaliteten i de tilbud, kommunen kan give sine arbejdsløse borgere.
- Overordnet er kommunerne ikke i stand til at løfte den her opgave. Det har været svært nok at have ansvaret for kontanthjælpsmodtagerne. Nu får kommunen ansvaret for de forsikrede ledige oveni, og de kan så ryge ned i den samme kasse, hvor de får tilbudt den billigste aktivering, siger han til Arbejderen med henvisning til, at der ikke er afsat én eneste krone på næste års budget til uddannelse og opkvalificering.
Han er derfor overbevist om, at de arbejdsløse vil blive sendt på vejlednings- og jobsøgningskurser frem for uddannelse på eksempelvis VUC.
- Det her er et landspolitisk problem, og vi vil arbejde for, at de faglige a-kasser får så mange opgaver som muligt. De kender de arbejdsløse og har kontakten til arbejdspladserne. Vi vil også arbejde for, at uddannelse får en mere central placering i aktiveringsindsatsen. Endelig vil vi arbejde for, at de udliciterede opgaver rulles tilbage på offentlige hænder, lyder det fra byrådskandidaten.
Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra byrådsmedlem Mads Sølver Pedersen fra Venstre, der sidder i kommunens beskæftigelsesudvalg.