Eleverne på de tekniske skoler har en masse forslag til, hvordan det store frafald på deres uddannelser, kan forhindres

Mandag i sidste uge samlede 3F de unge til en konference i København, så de kunne mødes med undervisningminister Bertel Haarder og fortælle ham om deres ideer. Men efter at have holdt sit eget indlæg gik ministeren uden at høre elevernes bud.
Arbejderen giver her et indblik i de forslag, som ministeren gik glip af.

Socialt fællesskab
Kokkeskolen i Esbjerg prioriterer det sociale.
- Hvis eleverne skal gennemføre uddannelserne, så er det vigtigt, at de føler sig hjemme på skolen og i klassen,mener Olivia Hejlesen, kokkeelev i Esbjerg.
Derfor har hendes skole igangsat en række sociale initiativer, som skal få eleverne til at lære hinanden bedre at kende og blive en del af fællesskabet. For eksempel har skolen åbnet en café, som eleverne selv er ansvarlige for.
- I caféen spiller vi spil, snakker og laver lektier sammen. Det gør, at man har lyst til at komme tilbage til skolen næste dag. Der skal være plads til os alle, og det sker bedst, når vi laver ting sammen, og selv får lov at tage ansvar for opgaverne. Derfor er det os selv, der står for de sociale aktiviteter, siger Bo Dalsgård, som går i klasse sammen med Olivia Hejlesen.
Bo Dalsgård har en særlig måde at forklare på, hvorfor det er vigtigt at prioritere det sociale på skolerne for at mindske frafaldet:
- Det er lidt lige som gæs. Der er lavet undersøgelser, som viser, at gæs, der flyver i folk, kan flyve 75 procent længere, end en gås kan alene. Hvis vi gør tingene sammen, så når vi også længere i vores uddannelse.

Respekt for forskellighed
Transportelever mener, det skal respekteres, at eleverne kommer fra forskellige kulturer.
På Syddansk Erhvervsskole efterlyser eleverne på transportuddannelsen respekt for forskellighed og kulturelle baggrunde. De oplever, det er særlig svært for elever med en anden etnisk baggrund end dansk at klare sig igennem uddannelsesforløbet. Det er skolerne nødt til at tage højde for, mener eleverne.
- Vi har en mentorordning på vores skole. Den går ud på, at en elev støtter og hjælper en anden, hvis der er problemer. Det er vigtigt, at vi får den støtte og hjælp, vi har brug for, for det kan være meget svært for os at gennemføre vores uddannelse. På den måde bliver der også respekt omkring, at vi er forskellige, og at nogle af os har en anden baggrund, fortæller Hani.
Det er ikke kun støtte og respekt i skolen, transporteleverne mener er vigtigt for at gennemføre uddannelsen. De vil også have opbakning hjemmefra.
- Jeg startede med at uddanne mig til mekaniker, men jeg havde det svært med kontakten til mine lærere. Nu går det bedre. Min forældre har været på besøg på skolen og hørt om, hvad den uddannelse, jeg tager, går ud på. Det er rigtig vigtigt, at ens familie ved, hvad man laver, så de kan støtte en, fortæller Mohammed.
Transportelevernes håb er, at de får nogle 'gode lærere', som vil støtte og hjælpe dem til en bedre fremtid.

Mangel på penge og støtte
Kokkeeleverne i Århus har undersøgt hvilke problemer, eleverne oplever.
- På vores skole har 30 procent af eleverne overvejet at droppe ud. Det er ofte fordi der mangler vejledning og praktikpladser og fordi praktikforløbene er alt for korte, siger Asle Lynge Sørensen.
At der er så mange, der har overvejet at droppe uddannelsen, har eleverne fundet frem til ved at lave en spørgeskemaundersøgelse. Kokkeelever på de forskellige uddannelsestrin er blevet spurgt om, hvilke problemer de oplever i forbindelse med at gennemføre deres uddannelse.
Undersøgelsen viser blandt andet, at en del af elevernes problemer eleverne ikke opstår på skolen. Eksempelvis har næsten 60 procent af eleverne økonomiske problemer. En tredjedel af eleverne har problemer i hjemmet, der for eksempel kan betyde mangel på støtte fra familiens side.
Problemerne påvirker indlæringen, og gør det svært for eleverne at koncentrer sig om deres uddannelse, mener kokkeeleverne.
- Vores anbefalinger til hvordan frafaldet bliver mindre er: Flere lærepladser, flere praktiske opgaver i undervisningen og bedre støtte og vejledning fra skolen, fortæller kokkeelev Natascha Alexandra Kaae, mens hun samler op på elevernes undersøgelse.
Kokkeeleverne i Århus har desuden arbejdet med, hvordan eleverne kan fastholdes på uddannelserne. Det arbejde har resulteret i, hvad eleverne kalder 'de seks guldkorn'.
- Der skal stilles krav til eleverne, men de skal være realistiske, vi skal have indflydelse på vores uddannelse, fordi det giver os motivation til at fortsætte. Det vi lærer, skal give mening for os, og så skal der skal vises tillid til den enkelte elev. Det er også vigtigt at vi får social støtte og føler os som en del af et socialt fælleskab. De seks ting kan være med til, at vi fastholdes i vores uddannelse, forklarer Agata Theresa Klemetti.

Nogle skal have ekstra støtte
Elever med indlæringsproblemer kræver særlig støtte for at gennemføre uddannelse.
Landbrugsskolen Agri College vil skabe muligheder for de elever, der har særlige behov, eller har det svært med indlæringen.
Christina Christensen og Pernille Lundsgaard går begge på Agri College. De er tilmeldt uddannelsesforløbet 'Erhvervsklar', som er et særligt forløb, hvor eleverne har længere tid til at gennemføre deres erhvervsuddannelse, og hvor de får ekstra støtte fra lærerne.
- Vi får mere hjælp af lærerne i vores klasse. De giver os støtte, og vi har et godt forhold til dem. Det giver os frihed til at snakke med dem om, hvordan vi har det, og hvordan det går med vores skoleforløb, fortæller Christina Christensen.
Eleverne fra Aalborg mener også, at socialt samvær har stor betydning for, hvordan de klarer sig i skolen.
- Vores klasse har et rigtig godt sammenhold. Det har vi fået ved at være på rystesammenture. På turene lærte vi hinanden og vores forskellige grænser bedre at kende. På den måde får vi skabt plads til hinanden i klassen, siger Pernille Lundsgaard.
Begge pigerne er enige om, at støtte fra lærerne og socialt sammenhold blandt eleverne er helt afgørende for, om uddannelsen bliver gennemført.

Praktikplads til alle
Murerelever mener ikke, det skal være hudfarven, som afgør, om de kan få praktikplads.
- Om du er hvid eller farvet har ingen betydning. Vi er alle sammen mennesker og kan de samme ting, siger Andreas Hvorup, som går på murerskole i Køge.
På murerskolen mener eleverne, at manglen på praktikpladser er en vigtig årsag til det store frafald.
- Det er svært for os alle sammen at få praktikpladser. Men det er endnu sværere, hvis man har en anden etnisk baggrund, og det er et stort problem, fortæller Andreas Hvorup.
Andreas Hvorups klassekammerat Nazim Özha har selv prøvet, hvad det betyder at søge praktikplads, hvis man har en anden baggrund end dansk. Han fortæller:
- Jeg prøvede at ringe til et praktikpladssted, hvor jeg præsenterede mig som Nazim. De fortalte mig, at de ikke havde brug for mig. Så kontaktede jeg dem igen, og sagde, at jeg hed Christian Andersen. Så ville de lige pludselig gerne have mig ned og snakke med dem.
For at sætte fokus på problemet med de manglende praktikpladser og frasorteringen af de elever, som har en anden etnisk baggrund, har eleverne gennemført kampagnen 'Elever uden chancer'. De har lavet en plakat og udsendt en brochure til andre tekniske skoler og til arbejdsgivere og virksomheder. Med kampagnen har de også forsøgt at komme i dialog med murermestrene.
- Vi har inviteret mestrene ud på vores skole for at fortælle dem, hvem vi er, og hvad vi kan som murere. Derudover tilbød vi dem at komme og arbejde i efterårsferien, så de kunne få et indtryk af os. Men efter den uge fik mange af os så alligevel at vide, at der ikke var brug for os, siger Andreas Hvorup. Han mener, at undervisningsministeren skal gennemføre en lov, så arbejdspladserne tvinges til at tage flere elever i praktik.

Fælles ansvar
Det skal være god reklame for virksomhederne at have elever i praktik, siger eleverne i Hvidovre.
Rikke Larsen og Michael Narcisse er transportelever fra Hvidovre. I deres klasse startede 44 elever. I dag er de 20 tilbage. Eleverne i klassen har sammen udviklet forskellige ideer til, hvordan frafaldet kan mindskes.
- Hvis frafaldet skal mindskes, så skal det faglige miljø på skolen styrkes. Der skal være mere praktisk arbejde i undervisningen, og der skal være flere lærere. Antallet af lærere skal passe sammen med, hvor mange elever vi er i klassen. Det er vigtigt for, at vi alle får noget ud af undervisningen og bliver på uddannelsen, siger Rikke Larsen.
Transporteleverne mener, at manglen på praktikpladser er en vigtig grund til det store frafald. De har sammen diskuteret, hvem der bærer ansvaret for at få flere unge i praktik.
- Alle må tage ansvar og problemet er fælles. Man kan ikke bare sige, at det er eleverne eller lærernes skyld. Det er heller ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har nogle forskellige bud på, hvad man kan gøre. Staten skal gøre det til 'en trend' at tage elever i praktik. Ligesom mange virksomheder reklamerer med, at de er grønne, så skal det være god reklame, at man har elever i sin virksomhed. Samtidig skal virksomhederne blive bedre til at tage chancer. De skal turde have elever i praktik og engagere sig mere i vores uddannelse, mener Michael Narcisse.