Socialpolitikken har ændret kurs siden 2001. Det handler mere om at presse folk til at arbejde end om at hjælpe dem, konkluderer CASA

Har man ret til hjælp, hvis man mister sit arbejde eller ikke kan få et?
Det spørgsmål har ifølge Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) sneget sig ind i socialpolitikken siden regeringsskiftet i 2001.
- Det handler ikke om, hvad du har behov for, men om at du skal have et incitament til at finde arbejde. Så der er indført en lang række begrænsninger på for eksempel retten til kontanthjælp, som forsvinder efter et halvt år uden arbejde, eller hvis du ikke har opholdt dig længe nok i Danmark, siger cand. polit. Finn Kenneth Hansen fra CASA til Arbejderen.
I den nye årsrapport for 2009 beskriver CASA et omfattende kursskifte i den 'borgerlige socialpolitik'.
- Socialpolitikken er blevet mere markedsgjort med mere frit valg af sociale serviceydelser, mere privatisering, kontrol og så videre. Sammen med incitamentspolitikken betyder det, at borgeren eller klienten bliver gjort til kunde på en markedsplads, forklarer Finn Kenneth Hansen.
De dårligst stillede, som ikke kan reagere på incitamenterne, fordi de ikke kan sproget eller er for syge til at arbejde, bliver den nye socialpolitiks ofre, konkluderer CASA`s årsrapport.
Per K. Larsen fra det europæiske netværk mod fattigdom, EAPN, genkender tendensen. Han peger på, at Danmark halter langt bagefter de europæiske lande i indsatsen mod fattigdom.
- Regeringen anerkender ikke fattigdom som et socialt problem, vi skal gøre noget ved i fællesskab, men ser det som den enkeltes ansvar. Opfattelsen er åbenbart, at hvis man ikke kan leve af offentlig forsørgelse, kan man jo bare tage et arbejde og tjene sine egne penge, siger Per K. Larsen.