16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Papirarbejde koster 60 millioner timer

Papirarbejde koster 60 millioner timer

Fredag, 20. november, 2009, 00:00:00

Den tid offentligt ansatte på FTF-området bruger på dokumentation svarer til 36.000 fuldtidsjob

Lærere, sygeplejersker, pædagoger og andre medlemsgrupper på FTF-området bruger tilsammen ikke mindre end 60 millioner arbejdstimer om året på dokumentation. Det svarer til omkring 36.000 fuldtidsjob.
Det viser beregninger, som FTF har foretaget blandt 1600 medlemmer.
- Vi kan selvfølgelig ikke slippe for al dokumentation, men tænk hvis blot en tredjedel af tidsforbruget blev skåret væk. Det ville frigøre 10-12.000 medarbejdere, der i stedet kunne undervise elever, passe børn eller pleje syge, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.
Hovedorganisationen benyttede sin kongres, der sluttede i går, til at præsentere et politisk udspil med titlen 'Befri den offentlige sektor - og få mere velfærd for pengene'.
Tiden er inde til et opgør med unødvendigt bureaukrati i den offentlige sektor. Det kan afhjælpe mangel på arbejdskraft, hvor der er brug for det, og samtidig sikre bedre velfærd, mener FTF.
De ansatte skal kun udføre den dokumentation, der kan bruges til en reel forbedring af velfærden, lyder det første konkret forslag.
En anden vej til fornyelse af den offentlige sektor er ny teknologi fulgt op af efteruddannelse til de ansatte, så de bliver i stand til at bruge teknologien.
Endelig foreslår FTF, at de ansatte inddrages meget mere end i dag i udviklingen af nye løsninger, ideer og arbejdsformer.
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) lover mindre bureaukrati i løbet af de næste par år. Hun siger, at tallene fra FTF maner til eftertanke.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. nov. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:07

Indland