Flere og flere advarer nu om, at det ikke lykkes at nå en aftale i København. Så COP 15 vil blive husket som kodeord for et forrædderi, på grund af manglende vilje til at løse problemerne

Alle ved, at der er klimatopmøde i København til december. Mange ved, at dette klimatopmøde også kaldes COP 15. Men hvad står det egentlig for?
COP står for 'Conference Of the Parties' - altså en 'konference for parterne', og parterne er i denne forbindelse alle de lande, som er med i FN-processen omkring klima- og miljø.
Her kommer en ny, lang forkortelse på banen: UNFCCC. Det står for FN`s konvention om Klimaforandringer, og det er altså de lande, som er med i UNFCCC, der mødes til COP-konferencer.
Processen har sine rødder i FN`s store miljøtopmøde i Rio de Janeiro i 1992.
COP 1 samlede parterne til konference i Berlin i 1995.
Her vedtog man 'Berlin mandatet', som fastlagde en periode på to år til at analysere problemerne og lave et katalog over metoder, som landene kunne vælge for at bekæmpe udledningen af drivhusgasser.
COP 2 fandt sted i Genève i 1996. Her fremlagde videnskabelige eksperter samlet i FN-panelet IPCC en vurdering, som advarede om, at temperaturstigningen i atmosfæren er menneskeskabt. På den baggrund var der et voksende ønske om at indgå en aftale om forpligtelse til at skære ned på udledningen af drivhusgasser.

Kyoto
COP 3 fandt sted i Kyoto, Japan, i 1997.
Her blev Kyoto-protokollen vedtaget. Protokollen indførte bindende mål for reduktion i 37 industrialiserede landes udledninger af drivhusgasser mellem 2008 og 2012. Det tog syv år inden tilstrækkeligt mange lande havde ratificeret Kyoto-protokollen - altså forpligtet sig over for den med national lovgivning. Den 16. februar 2005 trådte den i kraft.
USA har - trods enorme udledninger af CO2 ikke ratificeret Kyoto-protokollen. 184 lande ud af i alt 192 har ratificeret Kyoto-protokollen. Men det er fortsat kun 37 lande, der har forpligtet sig til at nedsætte deres udledninger af CO2.... den fælles nedsættelse er fastsat til fem procent af udledningen i 1990. Men nedsættelserne er forskellige i landene.
COP 4 til COP 9 handlede i høj grad om iværksættelsen af Kyoto-protokollen.
COP 10 foregik i Buenos Aires i 2004. Her indledte man diskussionen af, hvad der skal komme efter Kyoto-protokollen, når den udløber i 2012.
Montreal i Canada og Nairobi i Kenya var værter for COP 11 og 12. Der var fokus på kontrol med gennemførelsen af Kyoto-protokollen.

Kurs mod København
COP 13 på Bali i Indonesien blev en særlig konference.
På dette møde tog arbejdet med en ny aftale, der skal afløse Kyoto-protokollen, et afgørende skridt fremad. FN`s videnskabelige ekspertpanel IPCC fremlagde på konferencen en helt ny og opdateret rapport, som drager en klar konklusion: Den globale opvarmning er et faktum, og den er menneskeskabt. IPCC efterlyser hurtigere og mere omfattende handling. COP 13 tilslutter sig eksperternes rapport og konklusioner, og vedtager 'Bali Action Plan', som fastlægger en køreplan frem mod COP 15 i København, hvor målet er at vedtage en forpligtende aftale til afløsning af Kyoto-protokollen.
COP 14 i Poznan i Polen 2008. Det danske udenrigsministerium skriver om mødet, at der var en afventende stemning i forhold til den nye amerikanske regerings udmeldinger. Obama skulle til at afløse Bush i Washington.
Mødet i Poznan lagde nogle rammer for en økonomisk fond, der skal hjælpe ulandene med at betale for tilpasning til de skader, som allerede er en følge af klimaforandringerne samt ressourcer til teknologioverførsel, så fattige lande kan udvikle sig med brug af mindre forurenende teknologi.
COP 15. København fra den 7. til den 18. december.
København kan gå over i historien, som Kyoto gjorde det - som stedet, hvor en skelsættende aftale ser dagens lys. Eller det kan forblive et anonymt møde blandt mange. Flere og flere advarer nu om, at det ikke lykkes at nå en aftale i København. Så COP 15 vil blive husket som kodeord for et forrædderi, på grund af manglende vilje til at løse problemerne.