Danmark er langt fra at opfylde Kyoto-aftalen. Det viser selv de officielle tal. Nu tager et analysefirma, der rådgiver myndighederne i klimaspørgsmål, bladet fra munden

En hemmelighed der er bedre beskyttet end militærets operationer i Afghanistan!
Sådan betegner juraprofessor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh, svaret på hvordan det går med Danmarks opfyldelse af Kyoto-aftalen.
Han beskrev i et indlæg i Weekendavisen for nylig, hvordan han forgæves har søgt efter oplysningerne på Klima- og Energiministeriets hjemmeside. For at få oplysningerne var han nødt til at søge aktindsigt.
Der er ikke noget at sige til, at myndighederne helst vil holde oplysningerne for sig selv, konkluderer Peter Pagh.
Sidste år udledte de energitunge danske virksomheder 2,5 millioner ton mere CO2 end forventet. Herudover er Danmarks øvrige CO2-udledning overskredet med fire millioner ton.
Ifølge Kyoto-aftalen, som trådte i kraft i 2005, skal Danmark have nedsat sit CO2-udslip med 21 procent i 2012 set i forhold til forbruget i 1990.
I 2005, 2006 og 2007 har Danmark kun formået at nedsætte sit CO2-forbrug med 3,9 procent, viser den seneste opgørelse over det danske CO2-forbrug fra Energistyrelsen.

Langt fra målet
- Vi er desværre langt bagud med at få gjort noget ved CO2-udslippene. Vi mangler at reducere med cirka seks ton CO2 per år, hvis målet skal nås inden 2012. Det betyder, at en stor del af målet bliver håndteret ved at købe kvoter i udlandet, hvilket slet ikke er bæredygtigt på længere sigt, siger konsulent Hans Henrik Lindboe til Arbejderen.
Han arbejder til dagligt i konsulentfirmaet Ea Energianalyse, der rådgiver virksomheder, myndigheder og organisationer på energi- og klimaområdet. Danmarks halten bagud skyldes især, at Danmark har forsømt at investere i energi-besparelser, vedvarende energi og kollektiv transport, oplyser han.
- Især indenfor energibesparelse ligger kæmpe potentialer. Stat og kommuner kan gå foran med energirigtig renovering af skoler og andre offentlige bygninger. Inden for vedvarende energi har mange analyser vist, at især vindkraft kan mindske CO2-udledningen. Danmarks vindudbygning stod jo helt stille i 2003-2008. Der er brug for en samlet plan for vindudbygning på land og til havs frem til 2020. På transportområdet kan der satses meget mere på den kollektive transport: Det skal gøres billigere og lettere at tage bussen, toget og cyklen, siger Hans Henrik Lindboe til Arbejderen.

Brug af svinekvoter
Men i stedet for at rejse vindmøller, renovere skoler og lægge jernbanespor, har regeringen haft andre planer: Siden 2003 har regeringen igangsat 60 CO2-projekter i udlandet, hvor man mindsker CO2-udslippet i andre lande i stedet for at begrænse det hjemlige forbrug.
I alt har regeringen brugt op imod 1,5 milliarder kroner på projekter, der skal købe CO2-aflad i udlandet, så danske virksomheder kan fortsætte med at svine løs.
EU-kommissionen har givet Danmark lov til at sikre halvdelen af sin Kyoto-forpligtelse ved at opkøbe kvoter i udlandet. Og alt tyder på, at regeringen har tænkt sig at benytte sig af den mulighed: I juni godkendte Folketingets Finansudvalg en ekstrabevilling på 275 millioner kroner til nye CO2-projekter i udlandet. Herudover er der afsat en reserve på 225 millioner kroner til projekter, som kan sættes i værk, hvis det kommer til at knibe med at opfylde Kyoto-aftalen, oplyser Energistyrelsen til Arbejderen.
Men hvis ikke de rige lande nedsætter CO2-forbruget hjemme, når verden ikke i mål, advarer Hans Henrik Lindboe:
- Det siger sig selv, at de lande, som udleder mest CO2, også er dem, som skal nedsætte forbruget mest. Vi når aldrig målet, hvis vi opkøber kvoter hos de lande, som udleder mindst CO2. Vi kan ikke blive ved med at købe CO2-kvoter i udlandet. I år 2050 skal Danmark være nede på to-tre ton CO2-udledning per indbygger, hvis vi skal følge FN`s anbefalinger. Og vi skal i gang nu. Ifølge FN`s Klimapanel skal udviklingen i CO2-forbruget vende i 2015. Desværre tyder intet på, at kurven knækker. De rige lande vil nemlig ikke reducere deres eget CO2-forbrug, siger Hans Henrik Lindboe.

Kulstop ophævet
Halvdelen af Danmarks elproduktion sker på ni centrale kulkraftværker. Ifølge Greenpeace skyldes 35 procent af Danmarks samlede CO2-udslip afbrænding af kul. Afbrændingen af kul er den energiform, der udleder mest CO2. Alligevel ophævede regeringen i februar sidste år kulstoppet på Avedøre 2-værket, der ellers har kørt på biomasse og olie, og det naturgasfyrede Skærbækværk.
Danmark er et rigt land med en masse teknologisk viden indenfor især vindenergi.
Men en af regeringens første handlinger, da den kom til magten i 2001, var at aflyse tre planlagte vindmølleparker og skrotte en række programmer for udvikling af sol- og bølgeenergi. Og siden 2002 har regeringen afvist at opstille nationale mål for, hvor meget der skal skæres af CO2-udslippet herhjemme.
Danmark er blandt de lande i verden, som udleder mest CO2 per indbygger. Danmark ligger i top, selvom meget af vores industriproduktion igennem årene (eksempelvis skibsværfter, maskinindustri og beklædningsindustri) er flyttet til Kina, Korea og andre lande.
Den konservative klimaordfører, Per Ørum Jørgensen, har ingen problemer med at købe kvoter:
- Det fjerner fokus at snakke om CO2 per indbygger. Kyoto-aftalen handler jo ikke om at reducere CO2 per indbygger. Derfor ser jeg heller ikke det store problem i at købe kvoter, indleder Per Ørum Jørgensen og uddyber:
- Jeg ved ikke præcist, hvor Danmark ligger i forhold til CO2-forbrug. Men jeg er fortrøstningsfuld. Vi har igangsat en masse initiativer: Vedtaget en energiaftale og en trafikaftale, som peger i den rigtige retning. Der er stadig et godt stykke vej endnu. Jeg har ikke lige en skråsikker plan klar. Desto tættere vi kommer på år 2012, desto bedre kan vi sige, hvor tæt vi er på målet. Det er for tidligt at sige, hvordan vi når i mål. Det kommer helt an på de muligheder, vi har på det tidspunkt.
Danmark udleder cirka 13 ton CO2 per dansker. Selvom det kun er halvt så meget som USA, er det et af Europas højeste udslip per indbygger. Verdens gennemsnit er cirka fire ton per indbygger. Ulande udleder mindre end to ton per indbygger, mens Kina udleder godt fem ton per indbygger.