Danmarks helt store CO2-syndere er gået sammen i ¤¤Den Danske Carbon Fond¤¤. Med 430 millioner kroner på lommen er de gået i gang med at købe aflad i ulandene

Fire danske virksomheder og et ministerium er gået sammen om at stifte 'Den Danske Carbon Fond'. I fonden ligger millioner af kroner, der skal støtte klimaprojekter i ulandene.
Fonden blev stiftet i januar 2005 af DONG og Klima- og Energiministeriet. Sidste år blev fonden udvidet med tre af de helt store CO2-udledere, nemlig A.P.Møller-Mærsk A/S, Nordjysk Elhandel og Aalborg Portland.
'Den Danske Carbon Fond' investerer via Verdensbanken i en lang række klimaprojekter over hele verden. De fem medlemmer havde ved udgangen af 2008 skudt 430 millioner kroner i fonden.

Fidusmageri
Kyoto-aftalen åbner op for, at private virksomheder og stater i de rige lande kan få nedsat deres CO2-forpligtelse ved at investere i projekter, som reducerer CO2-udledningen i ulandene. Den slags projekter kaldes for CDM (Clean Development Mechanism).
Kyoto-aftalen slår fast, at en virksomhed kun kan få CO2-kvoter for klimaprojekter, som ikke vil blive til noget uden pengene fra virksomheden. Hvis et bestemt uland alligevel ville opføre vindmøller, biogasanlægget eller lignende, har virksomheden fra det rige land ikke sikret nogen ekstra klimagevinst, og må derfor ikke få nogen CO2-kvoter.
- Mange af projekterne ville blive gennemført under alle omstændigheder, som ulandsprojekter eller ved at ulandet alligevel selv ville have gennemført dem. Men ved at gennemføre dem som CDM-projekter kan virksomhederne opnå CO2-kvoter. Virksomhederne får altså lov til at udlede mere CO2 - uden at det giver mindre CO2 i ulandene, end der ellers ville have været. Netto-regnskabet giver altså et minus for verdens CO2-forbrug, konstaterer John Nordbo, klima-programleder i Verdensnaturfonden.
Verdensnaturfonden har gennemgået 93 CDM-projekter i en række ulande. 40 procent af projekterne ville være gennemført uanset hvad. Virksomhederne får altså CO2-kvoter på et falsk grundlag.
- Problemet er, at der er store huller i kontrolsystemet. Blandt andet fordi dem, der skal dokumentere CDM-projekternes effekt og troværdighed, er betalt af de samme virksomheder, som står for projekterne, siger John Nordbo til Arbejderen.
Det seneste eksempel på et tvivlsomt CDM-projekt står DONG for: Den danske energigigant vil købe sig til CO2-kvoter gennem et vandkraftprojekt i det sydlige Kina.
- Det underminerer i høj grad klimaindsatsen. DONG får jo lov at forurene mere herhjemme, fordi der bliver foretaget en tvivlsom investering i Kina. Kina er udmærket i stand til selv at finansiere sine vandkraftværker. Og DONG burde i stedet skære ned på sine CO2-udslip herhjemme, mener John Nordbo.

Direkte skadelige
Nogle af CDM-projekterne er direkte skadelige for miljøet.
Den danske stat og danske virksomheder har - via et CDM-projekt i 'Dansk Carbon Fond' - fået CO2-kreditter ved at støtte kemifabrikker i Kina, der destruerer HFC23 (en drivhusgas, der er næsten 12.000 gange mere skadelig for klimaet end CO2, red.)
HFC23 er et biprodukt fra produktionen af kølemidlet HCF22. Den danske støtte til at fjerne biproduktet motiverer ifølge Greenpeace de kinesiske virksomheder til fortsat at producere de skadelige gasser for at kunne tjene på destruktionen af dem.
- Paradoksalt nok var Danmark det første land i verden, som forbød HFC. Siden hen har Danmark været i front med at udvikle naturlige kølemidler. Derfor er det endnu mere pinligt, at Danmark med sin støtte gør det endnu vanskeligere for de naturlige kølemidler (som er et alternativ til den klimafjendtlige HFC-gas, red.) at komme ind på markedet, siger energi- og klimamedarbejder Tarjei Haaland fra Greenpeace til Arbejderen.
Men der er hurtige og nemme CO2-kvoter at hente for de danske virksomheder - de kinesiske kemifabrikkerne skal bare udstyres med filtre.
- Sådan nogle projekter er perverst misbrug af CO2-kreditter: De er ikke bæredygtige. Og kineserne burde selv sørge for at få gasserne fjernet. Der burde slet ikke kunne handles med den slags projekter, siger Tarjei Haaland.
I alt findes der cirka 1800 CDM-projekter i ulandene - og yderligere 2600 projekter venter på at blive godkendt (tal fra september 2009).