Debatten om de danske EU-undtagelsers fremtid sker for lukkede døre. Kun Folketingets partier er inviteret. Folkebevægelsen mod EU bliver udelukket

Folkebevægelsen mod EU fik ikke adgang til statsministerens møde med Folketingets partier i går om fremtiden for de fire danske EU-undtagelser eller forbehold, som de også kaldes.
Lukketheden vækker vrede hos den folkelige unionsmodstander-bevægelse:
- Folkebevægelsen mod EU er en naturlig del af den slags forhandlinger. Folketinget er dårligt repræsenteret, når det gælder befolkningens holdning til EU. Der er stor forskel på, hvad partierne mener, og hvad befolkningen mener. Folkebevægelsen har en vigtig rolle at spille: Vi mener ikke, der er nogen grund til at afskaffe forbeholdene, siger Folkebevægelsens talsperson, Rina Ronja Kari. Hun uddyber:
- I stedet for at spørge befolkningen om de forbehold, som vi allerede har taget stilling til, burde regeringen hellere spørge os om noget nyt - hvad med at sætte Lissabon-traktaten til afstemning i stedet?
Ved sidste EU-parlamentsvalg fik Folkebevægelsen mod EU mere end syv procent af stemmerne. Resultatet afspejler en folkelig opbakning, mener Folkebevægelsen.
Derfor skrev bevægelsen den 3. november til statsministeren for at invitere sig selv med til mødet for at: '!diskutere såvel situationen omkring forbeholdene som omstændigheder omkring eventuelle folkeafstemninger selvom vi som udgangspunkt ikke ser behov for dem! vi vil meget gerne have muligheden igen, så vi kan bidrage til, at udviklingen af dansk europapolitik sker på baggrund af en åben og demokratisk beslutningsproces.'
Men opfordringen blev afvist få dage efter af statsministeren: 'Da Folkebevægelsen mod EU ikke er valgt til Folketinget, finder jeg det ikke rigtigt, at Folkebevægelsen - eller andre organisationer der ikke er repræsenteret i Folketinget - deltager i det planlagte møde den 25. november 2009', lød svaret fra statsministeren tilbage til Folkebevægelsen.
Tilbage i 2005 blev Folkebevægelsen inviteret med i de forudgående diskussioner om en afstemning om EU-grundloven. Men denne gang må Folkebevægelsen holde sig uden for døren:
- Det her lugter langt væk af, at statsministeren er bange for Folkebevægelsen mod EU. Vi er nemlig garant for en åben og fair debat i forbindelse med en folkeafstemning. Vi vil kæmpe for god tid til debat, en ligelig fordeling af penge mellem ja- og nej-siden og imod at statsministeren bruger sine embedsmænd som politiske håndlangere, siger Rina Ronja Kari.