Administrativt udviste må hverken se beviserne imod dem eller være til stede under retssagen. De har ikke en chance for at forsvare sig, mener Amnesty

To irakere og en tuneser kæmper i disse dage en desperat kamp for at få annulleret deres administrative udvisninger og få deres opholdstilladelse igen.
Og kampen foregår op ad bakke: De tre udlændinge må ikke selv være til stede under retssagen. Ikke engang deres advokater må være til retsmøderne. I stedet har PET sikkerhedsgodkendt nogle særlige advokater, som skal repræsentere de tre. De er så hemmelige, at irakerne og tuneseren ikke engang må tale med dem. PET begrunder hemmelighedskræmmeriet med hensynet til at beskytte tjenestens arbejdsmetoder og kilder.
- Jeg havde hellere set, at jeg havde fået adgang til sagens dokumenter og til retssalen. Den her proces gør det temmelig svært at tilrettelægge et forsvar. Der er en reel risiko for, at sagen ikke vil blive belyst ordentligt. Vi aner jo ikke, hvad vi er oppe imod, siger advokat for den ene iraker, Henrik Stagetorn, til Arbejderen.
Hos Amnesty tager jurist Claus Juul, afstand fra de hemmelige domstole:
- Enhver form for hemmelig retspleje undergraver retssikkerheden. Det er ikke sundt i et retssamfund, hvor grundprincippet er, at enhver skal have ret til juridisk bistand og til at forsvare sig, siger han.
Mandag blev det første lukkede retsmøde afholdt. Næste retsmøde er den 14. december. Herefter starter de egentlige retssager. De er endnu ikke berammet, oplyser Østre Landsret til Arbejderen.
- Når en borger ikke kan tale med sin advokat og ikke kan få de dokumenter at se, som anklagen bygger på, skæres der en skive af retssamfundet. Du har ikke en chance for at forsvare dig, når basale oplysninger er hemmelige, konstaterer Claus Juul.
Amnestys jurist mener, at de hemmelige advokater bliver 'taget som gidsler':
- Myndighederne giver indtryk af, at klienten bliver repræsenteret af en advokat og sagen bliver behandlet ved en domstol. Men der sker ikke en reel prøvelse: Hvis advokaten ikke kan tale med sin klient, har han ikke nogen mulighed for at forsvare ham/hende ordentligt.
Grundlovens paragraf 63 giver enhver borger ret til, at rejse en sag, hvis de mener, de er blevet udsat for et overgreb fra myndighederne. De tre føler sig især udsat for overgreb, fordi Politiets Efterretningstjeneste (PET) kun har fremlagt meget lidt eller intet materiale om, hvorfor de skal udvises.
Efter at have fået frataget deres opholdstilladelse, er de tre henvist til et liv på tålt ophold i Danmark. De kan nemlig ikke sendes tilbage til deres hjemlande, fordi de her vil være i fare.
Det var integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, der i foråret ændrede sagsbehandlingen omkring administrative udvisninger i sager, hvor PET mener udlændingen er farlig, og derfor ikke vil fremlægge sine undersøgelser i offentligheden. Fremover skal hemmeligt materiale fra PET fremlægges på lukkede retsmøder, hvor sagens hovedpersoner ikke er til stede.