26 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Forbundsformænd diskuterer klimajob

Forbundsformænd diskuterer klimajob

Torsdag, 03. december, 2009, 00:00:00

iKlimatopmødet byder også på fagligt topmøde, når forbundsformænd diskuterer på fyraftens-møde den 16. december i DGI Byen

af Hans Brinkmann
- Der skal en pokkers masse praktisk arbejde til, hvis kloden skal reddes. Derfor er det vigtigt at få engageret det arbejdende folk, siger Hans Henrik Samuelsen, som er med til at arrangere det faglige fyraftensmøde under klimatopmødet.
Den 16. december fra klokken 17 til 19 i DGI Byen er der paneldebat mellem med deltagere fra fire forbund. Det er forbundsformand for TIB, Johnny Skovengaard, 3F`s Poul Erik Skov Christensen, Niels Bertelsen, PROSA og Arne Jensen fra Dansk Metal.
- Videnskaben tale sit klare sprog, den menneskeskabte forandring er en realitet. Ingeniørforeningen har regnet sig frem til, at 90 procent af udledningerne skal skæres væk inden 2050. Vi bliver nødt til at indtænke energi og klima i ethvert stykke arbejde, uanset om det handler om produktion eller bygning og renovering af huse, siger Hans Henrik Samuelsen.
Klimaspørgsmålet er vigtigt for fagbevægelsen af flere grunde, mener formanden for PROSA, Henrik Bertelsen:
- Dels har det indflydelse på alles tilværelse også vores medlemmer. Dels har vi en rolle at spille, fordi vi ved præcist, hvad vi som fag kan bidrage med til løsningen, siger han.
- For eksempel kan vi som fagforening være med til at bidrage til løsninger, fordi vi ved noget om, hvordan it kan bruges til at nedbringe energiforbruget. Sammen med andre fag i energisektoren kan vi være med til at udvikle idéer og teknologier, som kan ændre den måde, vi bruger energi på, siger Henrik Bertelsen.
Endelig peger han på, at en omstilling også handler om fremtidens job:
- Hvis den traditionelle produktion forsvinder, så er det vigtigt, at ny og energirigtig produktion også i fremtiden foregår i Danmark, siger Henrik Bertelsen.
Hans Henrik Samuelsen er enig:
- Jeg tror ikke, at vi kommer ud af den økonomiske krise uden en grøn teknologi. Hvis politikerne bare kickstarter de gamle hjul, så vil vi hurtig igen få en krise, fordi oliepriserne vil stige. Derfor er vejen ud af krisen en teknologi, som gør os uafhængig af de fossile brændstoffer, siger han.

Artiklen er henter fra Fagligt Ansvars hjemmeside.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. dec. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:07

Indland