Næsten 6000 voksne handicappede lever på under 20 kvadratmeter uden eget bad. Ny undersøgelse viser offentligt hul på 1,8 milliarder til området

Fællesbad og et værelse på 20 kvadratmeter til seng, sofa, tv og reoler. Sådan lever op næsten 6000 voksne handicappede hver dag.
Mens FN i går kunne fejre verdens internationale handicapdag, lever mange voksne handicappede en kummerlig tilværelse i Danmark. Over en tredjedel af landets 17.000 botilbud er på under 20 kvadratmeter, og næsten 6000 af boligerne har ikke eget bad.
- På trods af, at vi har underskrevet FN`s Handicapkonvention, er der desværre stadig rigtig meget der tyder på, at vores handicappede borgere har svære levevilkår i Danmark. Og det er da pinligt i så rigt et landet som vores, siger næstformand i Socialpædagogernes Landsforbund, Marie Sonne.
Forklaringen på de dårlige forhold kan måske findes i kommunernes stramme budgetter.
En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at de offentlige investeringer i handicapområdet siden 2001 er faldet med 44 procent. Det giver et efterslæb på 1,8 milliarder kroner til de handicappedes botilbud, døgninstitutioner og hjælpemidler.
- Vi ser dagbeskæftigelse, der bliver nedlagt, forringede støttetilbud og for nylig så vi en kommune, der lagde op til, at en støttetime i et døgntilbud ikke længere skulle være 60 minutter, men beregnes til 55 minutter - for at spare. Det er så langt ude i hækken, at man næsten ikke tror sine egne øjne, mener Marie Sonne.
Hun opfordrer politikerne til at bruge FN`s handicapdag til at overveje landets handicappolitik.
Det er en idé socialborgmesteren i landets største kommune, København, gerne griber.
Mikkel Warming (Ø) peger på, at handicapområdets udgifter er eksploderet de seneste ti år, fordi vi er blevet bedre til at diagnosticere og redde liv ved eksemplevis trafikulykker og for tidlig fødsel, samtidig med at de handicappede lever længere.
- Det er rigtig, rigtig godt. Men det betyder også, at selvom Københavns Kommune faktisk bruger flere penge år for år på handicapområdet, er den kommunale økonomi så presset, at vi ikke kan følge med de stigende udgifter, siger Mikkel Warming til Arbejderen.
Udviklingen kan eksempelvis ses i en seksdobling af børn med autismediagnoser over de sidste 12 år.
- Der er behov for en national erkendelse og anerkendelse af, at vi har et handicapboom, ligesom vi har et ældreboom, så vi kan få penge til at bygge de nødvendige boliger og sikre de nødvendige hænder, siger socialborgmesteren.