Den britiske regering må ikke benytte hemmelige beviser mod terrormistænkte, der ønsker løsladelse mod kaution
Den britiske regering har fået en juridisk øretæve af landets højesteret.
Tirsdag erklærede domstolen, at myndighederne ikke må benytte hemmelige beviser for at hindre, at såkaldte terrormistænkte bliver løsladt mod kaution.
Ingen personer kan fremover blive nægtet løsladelse mod kaution på grund af hemmelige beviser. Det er konsekvensen af den opsigtvækkende dom i en sag, der vedrører en studerende fra Pakistan og en mand fra Algeriet.
Den 23-årig pakistanske studerende blev anholdt i april på mistanke om planlægning af terrorisme sammen med ti andre. Den unge mand blev senere løsladt, uden at der blev rejst sigtelse på grund af manglende bevis. Han blev dog straks efter arresteret igen og tilbageholdt, mens han venter på at retssystemet behandler myndighedernes krav om deportation. De mener, at han er 'en trussel mod statens sikkerhed', skriver BBC.
Den unge pakistaner havde tidligere af en lavere domstol fået afslag på løsladelse mod kaution uden at få adgang til myndighedernes beviser. Han holdes dog fortsat indespærret, indtil myndighederne har uddtømt den sidste appelmulighed.
I den anden sag var manden fra Algeriet først løsladt mod kaution, men blev siden fængslet igen.
Den socialdemokratiske Gordon Brown-regering er dybt skuffet.
- Vil vil gøre hvad som helst for at bevare landet sikkert, og vil tage initiativer i lyset af denne uhensigtsmæssige dom, siger indenrigsminister Alan Johnson.
Modsat er borgerretigheds-organisationerne tilfredse, skriver Reuters.
- Takket være denne historiske dom vil det dunkle og hemmelige retssystem, som er myldret frem i forbindelse med krigen mod terror, komme for dagens lys, siger Shami Chakrabarti, direktør i Liberti.
Dommen er den anden lussing til regeringens stramninger af retsplejeloven i det sidste halve år. I juni erklærede højesteret, at regeringen skal offentliggøre sine spioners hemmelige beviser i sager, hvor terrormistænkte bliver idømt husrarrest , selvom der ikke er rejst tiltale for kriminaltiet
Loven om husarrest stammer fra 2005 og giver myndighederne ret til at idømme personer, der ikke er tiltalt for kriminelle handlinger, husarrest og elektroniske fodlænker på bagrund af hemmelige beviser.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278