Brug penge på klimarenovering i stedet for på skattelettelser, kræver unge fra Kommunistisk Parti. Onsdag gik de i aktion for deres krav
Unge fra Kommunistisk Parti satte onsdag eftermiddag stilladser op ved børnehaven Midgården i København og foretog en symbolsk klimarenovering.
- Med vores aktion vil vi gerne vise, hvor nemt det er at sætte gang i de klimavenlige tiltag. Vores alt for høje energiforbrug kan nemt sættes ned, så CO2-udslippet dermed bliver reduceret, siger Anders Sørensen ansvarlig for aktionen og medlem af Kommunistisk Parti.
Han oplyser, at de danske bygninger, både private og offentlige, står for 40 procent af Danmarks samlede CO2-udledning.
Aktionen er et led i kampagnen 'Klima før Profit', som unge i Kommunistisk Parti gennemfører frem til klimatopmødet i København.
- Arbejdsløsheden eksploderer, det samme gør udledningen af CO2. Renovering af vores bygninger kan sænke CO2-udslippet og samtidig skabe arbejde. Det er en god løsning for de mange unge arbejdsløse i byggebranchen og for klimaet, mener Julie Malling fra Kommunistisk Parti.
De unge kommunister forstår ikke hvorfor løsninger, der kan imødegå både job- og klimakrise, ikke bliver prioriteret.
- Det er helt nødvendigt for vores samfund og fremtid, at CO2`en reduceres og at der kommer gang i arbejdet igen. Men regeringen er åbenbart mere interesseret i at give skattelettelser til de rige, end at prioriterer løsninger der, frem for blot at gavne de få, kommer hele samfundet til gode, siger Anders Sørensen.
Klima før Profit kritiserer regeringens skattestop, fordi det fastlåser kommunernes økonomi, så der ikke er penge til at investere tilstrækkeligt i byggeriet. Det gælder også klimarenoveringer, som udover at kunne reducere CO2-udslippet også gør det muligt at spare tusindvis af kroner på elregningen.
- Hvis regeringen ikke begynder at tage klimaproblemerne alvorligt, så bliver det ikke sidste gang, at unge mennesker, som er oprigtigt bekymrede for deres fremtid, tager sagen i egen hånd og sætter gang i de løsninger, regeringen ikke selv kan finde ud af skabe, lover Julie Malling.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278