De rige lande skal sætte konkrete tal på, hvor meget de vil nedsætte deres CO2-forbrug - og på hvor mange penge de vil give til ulandene, mener Greenpeace.

Klimatopmødet var kun halvanden dag gammelt, da FN`s chefforhandler Yvo de Boer advarede landene mod at sætte så ambitiøse mål, at erhvervslivet flytter.
- Hvis jeg var forretningsmand ville jeg sige: 'Vær rar at indgå en aftale i København. Og gør aftalen markedsbaseret'! Landene kan opstille nok så ambitiøse mål for at nedsætte deres CO2-udslip. Men hvis aftalen stiller for hårde krav, vil job og produktion bare flytte rundt i verden. Og så vil landene med de meget ambitiøse mål, sidde tilbage uden en samfundsøkonomi, sagde Yvo de Boer i Bella Centeret i går.
Det er her flere hundrede forhandlere netop nu forsøger at blive enige om de tekniske detaljer omkring en ny klimaaftale. Om en uge kommer landenes miljøministre. De har to dage til at blive enige. Og til sidst kommer så verdens regeringsledere, som endeligt beslutter, om verden skal have en ny klimaaftale.
- Vi må gøre gruppen af lande, som er klar til at gøre mest muligt for klimaet, så stor som mulig. Vi ønsker et ambitiøst mål. Men folk her bekymrer sig om, hvor meget USA er klar til at gå med til, siger Yvo de Boer.
Miljøorganisationen Greenpeace har opstillet en 'red klimaet' globe uden for Bella Centret. Herfra er beskeden til de rige lande klar:
- De rige lande skal sætte konkrete tal på deres CO2-reduktionsmål og på hvor mange penge, de vil sætte af til de fattige lande. Så længe de rige lande ikke melder konkret ud, rykker klimaforhandlingerne sig ikke ud af flækken, siger Jon Burgwald fra Greenpeace til Arbejderen.
Han fremhæver den britiske premierminister, Gordon Brown som en glædelig undtagelse. Han har netop har meldt ud, at EU skal reducere sit CO2-udslip med 30 procent - og ikke kun tyve procent, som er det nuværende forhandlingsudspil.
Yvo de Boer vil foreløbig kun ud med konkrete tal for de næste tre år frem i tiden: I år 2010, 2011, 2012 skal de rige lande sætte i alt 30 milliarder dollar ind på en klimafond, der skal gøre det muligt for de fattige lande at reducere deres CO2-forbrug og imødekomme konsekvenserne af klimaforandringerne.
- Det er alt for uambitiøst. Man kan undre sig over, hvorfor chefforhandleren kommer med sådan en udmelding. Vi skal op på 110 milliarder dollar årligt i 2020 i klimahjælp til de fattige lande, vurderer Jon Burgwald.
De fattige lande kræver, at et uafhængigt FN-organ skal forvalte pengene - og ikke som i dag Verdensbanken. Men det skal de ikke regne med. Der bliver ikke oprettet nye institutioner under FN de næste tre år, erklærer Yvo de Boer.