De topledere, der lige nu forhandler om en klimaaftale, tænker mere på at sikre gode vilkår for erhvervslivet end på at redde klimaet. Det mener unge fra kampagnen ¤¤Klima før Profit¤¤

Hvis klimaaftalen skal kunne bruges til noget, skal de rige lande skære betragteligt ned i deres CO2-udslip. Det vil de ikke, fordi det vil gå ud over produktionen og dermed ramme virksomhedernes profitter. Det mener Julie Malling og Anders Sørensen fra Kommunistisk Parti, der er aktive i kampagnen Klima før Profit.
Kampagnen har igennem de sidste to måneder sat fokus på de kollektive løsninger på klimaspørgsmålet. De unge har blandt andet fjernet momsen på økologiske varer i supermarkeder og gjort det gratis at køre med offentlig transport i København.
- Vores aktioner viser, at de kollektive løsninger på klimaproblemerne ligger lige til højrebenet. Men politikerne vil ikke tage de nødvendige beslutninger. Derfor sender de ansvaret videre til den enkelte forbruger, siger den 26-årige sociologistuderende Julie Malling. Hun er aktiv i Klima før Profit og medlem af Kommunistisk Parti.
- Der bliver løftet pegefingre af den enkelte, men det giver ikke mening at placere ansvaret ved den enkelte dansker, når Mæske sviner mere end hele Danmarks befolkning tilsammen. Ansvaret skal placeres ved dem, der virkeligt sviner, mener Anders Sørensen, der ligeledes er medlem af Kommunistisk Parti og aktiv i Klima før Profit. Til daglig arbejder han som trykkeriarbejder.
Kampagnen har fået nye unge til at være aktive i klimakampen.
- Vi har fået kontakt til mange nye unge gennem vores initiativ, mange af dem er kommet til vores arrangementer, har deltaget i diskussionerne og været med ud på aktionerne, fortæller Julie Malling.

vi er Antikapitalister
Som navnet Klima før Profit antyder, arbejder kampagnen på et antikapitalistisk grundlag. Kommunistisk Parti mener ikke, at klimaproblemerne kan løses endegyldigt indenfor det kapitalistiske samfunds rammer.
- Politikerne vælger at bygge motorveje i stedet for at udbygge den kollektive trafik. De giver bankpakker, der ryger ned i lommen på de rigeste, i stedet for at bruge de offentlige penge på at renovere bygninger, så de bliver mere klimavenlige. Løsningerne ligger der jo, men viljen mangler. Det er fordi, politikerne tager hensyn til profit, før de tager hensyn til klimaet, mener Julie Malling, og Anders Sørensen supplerer:
- 40 procent af Danmarks CO2-udledning kommer fra den energi, vi bruger til at varme vores huse op. Hvis politikerne satte klima før profit, kunne de for eksempel nedsætte CO2-udslippet væsentligt ved at klimarenovere de offentlige bygninger. De kunne gøre i virkeligheden, ligesom vi gjorde symbolsk den 2. december. Sammen med nogle stilladsarbejdere klimarenoverede vi en børnehave i Mjølnerparken. Det giver på en gang mere arbejde og mindre CO2.
Selvom aktivisterne fra Klima før Profit mener, at ønsket om profit altid vil være i strid med ønsket om at nedsætte CO2-udslippet, kæmper de for klimaløsninger her og nu i den udstrækning, det overhovedet er muligt.
- Det handler om klodens overlevelse. Klimaproblemerne er allerede meget reelle længere sydpå. Folk bliver nødt til at flygte fra deres hjem, fordi de ikke længere kan leve af det, de plejer at leve af. Det kan være, fordi fiskebestanden svinder, fordi regntiden ændrer sig, så de ikke kan dyrke det, de plejer at dyrke, eller på grund af ørkenspredning, siger Julie Malling. Så tydelige er konsekvenserne af klimaændringerne endnu ikke herhjemme.
- Men her er følgevirkningerne også kolossale. Bare i København er der 780 for tidlige dødsfald og 1560 ekstra hospitalsindlæggelser om året på grund af luftforurening. Hvis vi ikke vil ødelægge fremtiden for de kommende generationer, skal vi omlægge kursen grundlæggende lige nu. Ellers kommer vores børn til at lide under vores manglende handlekraft, mener Anders Sørensen.

Problemer skyldes profitjagt
Klimaproblemerne er et resultat af kapitalismens udvikling, mener de to aktivister.
- Det er ikke industrialiseringen i sig selv, der har skadet klimaet, det er den måde, industrialiseringen er forløbet på. Det er kapitalisternes jagt efter profit. Klimaproblemerne er opstået, fordi hensynet til profit er kommet over hensynet til mennesker og miljø igennem industrialiseringen af den vestlige verden, forklarer Anders Sørensen.
Et eksempel herpå er Mærsks containerskibe. De fragter halvfabrikata rundt i hele verden for at foretage den enkelte del af produktionen i det land, hvor det er billigst.
- Det er sygt, at Mærsk og andre får lov at sejle verden rundt for at finde den billigste arbejdskraft. Det medfører både enorme mængder af CO2-udledning og elendige arbejdsvilkår. Det er slet ikke nødvendigt. Hele produktionen kunne sagtens foregå i det samme land, men det ville være dyrere for kapitalisterne, siger Julie Malling.
En anden vigtig årsag til klimaproblemerne er de sidste mange års USA-ledede krige.
- Det koster op mod 100 liter brændstof om dagen at have en amerikansk soldat i krig. Dertil kommer alle de økologiske ødelæggelser, krigene fører med sig, som for eksempel nedbrænding af skovområder. Selve krigen forurener, og det forurener også rigtigt meget at producere våben, siger Julie Malling. Hun nævner det som et oplagt sted at skære ned på CO2-udslippet.

Der er et alternativ
Klima før Profit betragter klimakrisen om en indbygget del af kapitalismen. De mener, at den hænger sammen med finanskrisen, energikrisen og fødevarekrisen.
- De mange kriser, vi er vidne til lige nu, er et udtryk for, at selve kapitalismen er i krise, siger Julie Malling.
Hun mener, at kapitalismen på en gang skaber kriser og står i vejen for, at kriserne kan blive løst. Det skyldes, at systemet tilgodeser den enkelte kapitalist og ikke hele samfundet. Da kriserne hænger sammen, mener Klima før Profit også, at løsningerne på kriserne går hånd i hånd.
- Mange tror, at man bliver nødt til at vælge imellem, om man vil løse klimakrisen eller finanskrisen. De er bange for, at for eksempel lukning af kraftværker vil koste arbejdspladser og forværre den økonomiske krise, men det er ikke enten eller. Løsningen er en gennemgribende forandring til et bæredygtigt samfund, der også er solidarisk, mener Anders Sørensen.
Det vil skabe arbejdspladser, fordi der skal bygges vindmøller og klimavenlige huse, jernbanenettet skal udbygges og så videre. Hvis klimakrisen skal løses, skal der et helt anderledes samfund til, understreger han.
- Man bliver let pessimist, når man snakker om klimaforandringerne og klodens fremtid, men man skal huske, at det er muligt at lave tingene om. Vi vil ikke bare kritisere det nuværende system. Vi kommer også med et bud på et alternativt system: Socialismen. Det kan lade sig gøre at organisere samfundet på en anden måde, der er solidarisk og bæredygtig og hvor det hele ikke handler om at få størst muligt overskud, forklarer Anders Sørensen.

Der er råd
Det kan ikke passe, at de rige lande har råd til at dele bankpakker ud men ikke til at løse klimaproblemerne, mener de to aktivister.
- Bankpakkerne ryger ned i lommerne på de rigeste, og samtidig klynker politikerne over, at de ikke kan finde ressourcer til at skære ned i CO2-udslippet, siger Anders Sørensen. Han mener, at de rige lande ikke vil lave bindende aftaler, fordi deres virksomheder fortsat vil have lov til at forurene.
- I stedet indfører de CO2-kvoter, så deres produktion kan fortsætte. Hvis de ville lave en ordentlig aftale, har de muligheden for det. De teknologiske løsninger er der, men de bliver ikke brugt, forklarer Julie Malling. I stedet prøver politikerne at indføre en ny grøn form for kapitalisme.
- Virksomhederne har fundet ud af, at det er smart at være grønne, men hensynet til profit kommer stadig forud for miljøhensyn. De finder på en masse pseudoløsninger som plastiktræer, der kan binde CO2`en og huller, man kan grave CO2`en ned i. Det er løsninger, som virksomhederne kan tjene penge på, men de tager ikke fat om nældens rod, mener hun.
Klima før Profit har ikke megen tiltro til den aftale, toplederne netop nu sidder og forhandler.
- Det er spil for galleriet. De kalder det en politisk bindende aftale, men i virkeligheden dækker det over, at der ikke kommer noget ud af topmødet. Det er utroligt, at Danmark som vært ikke har højere ambitioner, siger Julie Malling.
- Det her bliver ikke bare en utilstrækkelig aftale. Det bliver et skridt tilbage i forhold til Kyoto-aftalen, der var juridisk bindende, siger Anders Sørensen.

De rige skal tage ansvar
Klima før Profit mener, at det er de rige lande, der skal betale mest. Det er dem, der har råd, og det er dem, der sviner mest. Det kalder de for en solidarisk og bæredygtig aftale.
- De lande, der har tjent mest på CO2-udledningen, skal også gå forrest og udnytte det forspring, de har. Danmark har åbenlyst mulighed for at omlægge energien fra kulkraft til bæredygtig energi, den mulighed har de fattige lande ikke. Vi har udvundet kul i flere år end dem, derfor skal vi også betale mest, siger Anders Sørensen. Han mener, at det er de rige landes skyld, at udviklingslandene er, hvor de er i dag.
- Derfor må man erkende, at udviklingslandene kommer til at udlede lidt mere CO2 i en periode, men det gør ikke noget, fordi de rige lande til gengæld kan reducere deres udslip betragteligt, mener Julie Malling. For hende er det vigtigt at pointere, at de rige lande ikke skal stoppe de fattige landes udvikling men i stedet understøtte en økonomisk og klimamæssig bæredygtig udvikling. Det kan lade sig gøre ved, at de rige lande deler deres teknologiske landvindinger med de fattige lande.
- Vi skal lave en gratis delingsbank, så de fattige lande kan bruge de rige landes teknologiske muligheder og ikke behøver at gennemgå den samme forurenende industrialisering, som de rige lande har gennemgået, forklarer Anders Sørensen.
Denne solidariske tankegang deles af de fattige lande, der deltager i topmødet. Det gælder både ALBA-samarbejdet, der er en alliance mellem en række lande i Latinamerika, og G77, der er en alliance mellem de 130 fattigste lande i verden.
- De fattige lande begynder at stille samlede krav om, at de rige lande skal betale deres klimagæld. Det er et vigtigt skridt, fordi det kan give de rige lande modspil, mener Julie Malling. Mange af ALBA-landene er enormt fattige, og de mener, at de rige lande skal trække det tungeste læs. Alligevel er de villige til at give mange flere ressourcer til at løse klimaspørgsmålet end de rige lande.
- Det skyldes, at de begynder at mærke konsekvenserne af klimaforandringerne. Og så sætter ALBA-landene miljø- og menneskehensyn før profit. Derfor er de i stand til at lave aftaler, der rent faktisk virker. Men desværre er det jo de rige lande, der styrer showet til klimatopmødet, beklager Anders Sørensen.

www.kommunister.dk - facebookgruppen Klima før Profit