Mens fagligt aktive i andre ALBA-lande kæmper mod politiske overgreb, har cubanerne fattigdom som fjende
I Cuba er det frivilligt, om man vil være medlem af en fagforening. Det er til gengæld en ret, man har, og som langt hovedparten af befolkningen benytter sig af.
- Vilkårene i de mellemamerikanske og caribiske lande er vidt forskellige. Mens fagligt aktive i størsteparten af landene slås, ofte med livet som indsats, for retten til faglig organisering, så har cubanerne fattigdom at slås med, fortæller Ivan Hersland, medlem af bestyrelsen i Havnearbejdernes Landsklub.
Han har besøgt Cuba ti gange i løbet af de sidste fem år. På den tid er Cuba blevet fattigere, mener Ivan Hersland.
- Ikke nok med at landets befolkning er mærket af den langvarige handelsboykot og embargo fra USA. Cuba blev ramt af tre voldsomme storme i 2008. Endelig går landet ikke ubemærket udenom den verdensomspændende økonomiske krise. De turister, som nyder livet på den caribiske ø, bruger ikke nær så mange penge, som de plejer, siger han.
3F's solidaritetsarbejde i Cuba har koncentreret sig om at uddanne faglige undervisere og styrke det faglige basisarbejde. Det skal bane vej for større deltagelse i beslutningerne om overenskomster og arbejdsmiljø.
Havnearbejdernes Landsklub bidrag sker mest i form af moralsk opbakning, understreger Ivan Hersland.
- Den tror jeg såmænd også er meget vigtig, hvad enten man er faglig forfulgt eller slås mod fattigdom. Den støtte, man får fra andre lande, kan være med til at holde modet oppe..
De danske havnearbejdere har også leveret kontant støtte. Landsklubben har samlet ind og sendt penge til både en børnehave og til orkanofre.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278