Siden 1965 er politiets magtmidler og deres brug gradvist blevet forøget. Dansk politi er det mest skydeivrige i Norden. Ny udrustning kom til forud for klimatopmødet, hvor politiopbudet var uden sidestykke. Lømmelpakken var kreeret hertil

af Arne Lennartz
'Indlevelse, omsorg, tjenestepistol'. Således lød det i en stort opsat annonce, som Rigspolitiet kørte i flere aviser i foråret 2007. Udsigten til at kunne føre sig frem med pistol i bæltet var øjensynligt et selvstændigt argument for at lokke unge ind på politiskolen.
Annoncerne fremkom umiddelbart efter at rigsadvokaten havde sigtet to betjente for unødvendig brug af pistolen, da de skød og dræbte en psykisk syg mand, som angiveligt havde truet dem med en kniv. De to blev frifundet, sådan som det nærmest er kutyme, hvis der rejses sag - og når politiet selv er part i behandlingen af klagesager.
Man skulle tro, at retten til at bære så dødelige våben, giver politiet et ekstra ansvar for ikke at misbruge dem, men hverken retspraksis eller statistikkerne synes at underbygge en tendens til tilbageholdenhed.
Senest er en anden 24-årig psykisk syg knivbevæbnet mand den 14. november blevet dræbt, da to betjente i Aalborg skød ham i hovedet. Og natten til den 1. december blev en ung mand fundet livløs, efter at han var kørt ind i en mur i sin bil i Kalundborg. Få minutter før var han et andet sted i byen blevet beskudt af politifolk, der mistænkte ham for biltyveri og ville standse ham, da han kørte væk. Det viste sig senere, at han var dræbt af ét eller flere af tre pistolskud gennem forruden.
Siden 2001 er i alt 13 mennesker blevet dræbt af politiet, heraf mindst fire psykisk syge. Til sammenligning blev i alt syv mennesker dræbt af politikugler i den dobbelt så lange periode 1985-2000. (1) Dansk politi er de mest skydende i Norden.
Lektor i strafferet ved Syddansk Universitet, Thomas Elholm, bekræfter, at det danske politis brug af skydevåben, ligger på et højt niveau:
- Vi ligger ikke særligt meget højere end Sverige, der er nogenlunde på niveau, men vi ligger meget højere end Finland og Norge, siger han.
(DR Nyheder den 1.12.09)

Oprustning
Op til 1965, da Palle Sørensen skød og dræbte fire betjente på Amager, optrådte dansk politi næsten altid ubevæbnet. Derefter blev patruljerende betjente udrustet med 7,65 mm Walther-pistoler. I 1998 begyndte man at udskifte dem med 9 mm pistoler af typen Heckler & Koch USP Compact. (2)
'Lækkerhedsgraden er også for det utrænede øje. Mens Walther-pistolen pegede tilbage til de tidlige Agent 007-film, får Heckler & Koch nærmere tankerne hen på Angelina Jolies våben i Mr. and Mrs. Smith', skriver TV2 i en reklame for politiserien om Anna Pihl, der også har en sådan gun. Et smagfuldt skræp, der i grunden ligger tæt op af, hvad politiet selv har brugt hvervepenge til.
Forøgelsen af kaliberen betyder, at selv skud, der rammer perifert på kroppen, bliver livsfarlige på grund af faren for store indre skader og forblødninger
Sig Sauer 210 er en anden 9 mm-pistol, som politiet råder over. Et endnu kraftigere våben er Heckler & Kochs MP5 maskinpistol, der især bruges ved større indsatsopgaver - og også må formodes at have været i beredskab under COP15-klimatopmødet. Det samme gælder 40 mm-granatkasteren HK69A1, som dansk politi bruger til at affyre tåregas. (3)
I perioden 1985-2002 var der statistisk set ingen klar udvikling i politiets brug af skydevåben. Antallet af indberetninger, om at politiet har trukket pistolen, svingede mellem 200 og 300 årligt, og der blev afgivet skud gennemsnitligt 15 gange årligt. Dog blev der i 2001 og 2002 dræbt i alt fem mennesker af politiskud - mod fire i de foregående 14 år. (4)
Og allerede for perioden 1996-2006 kunne en rapport fra politiet selv konstatere, at Danmark hvad angår sårede og dræbte som følge af politiskud pr. million indbyggere lå højere end nabolandene Sverige, Norge, Finland, Tyskland og England. I blot fire tilfælde blev der i perioden rejst sag mod involverede politifolk - og i alle sager blev de frikendt. (5)
I årene 2004-2007 var det antal gange, politiet trak pistolen, konstant på omkring 250 årligt, mens det i 2008 steg til 325. Antallet af tilfælde, hvor skud blev affyret steg fra 18 i 2004 og 16 i 2005 - til 74 skud i 2006, 26 i 2007 og 60 i 2008. (6)

Peberspray som alternativ?
Efter det seneste drab på en psykisk syg mand den 14. november, sagde formanden for Bedre Psykiatri, Ebbe Henningsen:
- Den dybt ulykkelige sag fra Aalborg er den seneste i rækken af episoder, hvor politiet skyder mod meget psykisk syge mennesker. Det er ikke holdbart. Jeg må derfor spørge: Hvor mange psykisk syge skal dø, før vi fra samfundets side tager situationen alvorligt og sikrer en mere tryg og fornuftig måde at tvangsindlægge psykisk syge mennesker på?
(Politiken 16.11.09)
Et tidligere skuddrab i november 2006 i Vordingborg på en formentlig sindsforvirret familiefar affødte faktisk - på foranledning af blandt andet TV2 Øst - en debat om at bruge peberspray som et alternativ til brugen af pistol til 'pacificering'.
I 2008 fik politiet så peberspray som nyt våben. Dette våben blinder folk i 30-45 minutter, de mister orienteringen og får vejrtrækningsproblemer. Det kan ifølge Sundhedsstyrelsen være livsfarligt for mennesker med kroniske sygdomme som kredløbs- og lungelidelser.
Men skud- og drabsstatistikken tyder ikke på, at peberspray bliver brugt som et lempeligere alternativ til pistolen. Som Claus Juul, jurist i Amnesty International, sagde allerede et lille års tid efter dens introduktion:
- Tanken var, at peberspray skulle bruges til nedtrapning af brug af magtmidler, men det lader til at være gået i glemmebogen i praksis.
(Politiken, 31.10.08)
Tværtimod anvendes peberspray som middel til optrapning af politiets magts- og voldsudøvelse. Den retspolitiske tænketank Cerepos har netop dokumenteret, at peberspray 2008 af politiet blev brugt lige så meget som staven i 2005, 2006, 2007 og 2008 tilsammen. I alt 1449 gange. Fra 4. oktober sidste år har sprayen også været legalt magtmiddel til brug mod fængselsindsatte. (7)
I Tyskland er tre påvirkede personer døde efter politiets brug af peberspray. Senest døde en tysk narkoman i Laucha i oktober, kort tid efter at politi havde sprayet ham i hovedet.
(Der Spiegel 27.12.09)

Fra Blågårds Kirke til Brorsons Kirken
Ét af de tidspunkter, hvor både peberspray, knipler og kvælergreb blev brugt i et rystende omfang, var natten til den 13. august sidste år under rydningen af Brorsons Kirken. Her havde irakiske asylsøgere, som havde fået afslag på asyl, søgt beskyttelse for at undgå udvisning. Flygtningevenner, der havde iværksat en sit-down-aktion for at spærre for bortkørslen af de pågrebne irakere, fik dén nat også kærligheden at føle!
Billedet af kampklædte betjente i en dansk kirke var uset - og næsten et modbillede på scenen godt 17 år tidligere: Den 3. marts 1992 vedtog et folketingsflertal palæstinenserloven. Det skete efter at 50-100 palæstinensiske flygtninge gennem et halvt år havde søgt beskyttelse mod udvisning i Blågårds Kirke. Loven gav opholdstilladelse til alle palæstinensere, der havde opholdt sig i Danmark i mere end 12 måneder.
Men en begivenhed 14 måneder senere viste, at også dengang var tendensen klar. Uønsket politisk aktivitet og civil ulydighed skulle kriminaliseres og straffes på stedet. Her skulle kræfterne koncentreres og straffeinstrumenterne forstærkes.
Natten mellem den 18. og 19. maj 1993 blev der på og omkring Sankt Hans Torv affyret 113 skud imod en menneskemængde, der demonstrerede spontant mod resultatet af omafstemningen om EU's Maastricht-traktat. 11 unge demonstranter eller tilskuere blev såret: For første gang nogen sinde i fredstid affyrede politiet skud mod demonstranter.
Også mere fredelige aktioner og handlinger, der er i overensstemmelse med de aktionerendes tro på retfærd, menneskerettigheder og humanisme, skulle afstraffes. Solidaritetsbegrebet skulle undermineres. Alternative livsformer og fristeder skulle forfølges, og myndigheders løftebrud legaliseres.
Man behøver blot at nævne Christiana og Ungdomshuset for at illustrere, hvor politiudstyret er blevet afprøvet, hvor politioprustningen, mandskabsforbruget og stadige tillægsbevillinger er blevet koncentreret, akkumuleret og funderet.

Politiet som politisk instrument
Den politiske højredrejning har taget form af terrorlovgivning, stadige straffelovstramninger efter politisk diktat, indskrænkning af sigtedes rettigheder, indførelse af ret til 'forebyggende' anholdelser, indespærring uden dom, vilkårlig gadevisitation, udvidet brug af varetægtsfængsling, yderligere stramning af flygtningepolitikken, af retten til familiesammenføring, afvisning ved grænsen, deportation på grund af kriminalitet eller blot mistanke om sådan. Og i nogle tilfælde uden ret til sagsindsigt eller domsstolsprøvelse.
På det faglige område går der en lige linie fra blokadecirkulæret, over EU's Vaxholm-dom, der tilsidesætter retten til kollektiv aktionsret og overenskomst, og til den nylige skraldemandsstrejke.
- Politiet var meget aggressive. De mødte talstærkt op, trak kniplerne med det samme og brugte tåregas, sagde Lars Jensen, en repræsentant for 50 fyrede HCS-skraldemænd, efter én af flere blokadeaktioner ved Vestforbrændingen i Glostrup den 2. november.
(Arbejderen 4.11.09)

Lømmelpakken - med retten til administrativ frihedsberøvelse i op til 12 timer - er politisk dikteret og kreeret til brug under klimatopmødet. Politiets enorme forbrug af mandskab, overtid og kroner angiver bogstaveligt, hvor der prioriteres når begrebet 'kriminalitet' skal defineres.
Indsats mod gemen kriminalitet nedprioriteres overalt i landet. Indsats mod kvindehandel, racistisk diskrimination, økonomisk kriminalitet, firma-skatteunddragelse, selskabstømning - og en ellers helt aktuel svindel med salg af CO2-kvoter - er uinteressant. Her holdes kun promiller af politistyrken beskæftiget.
I år 2009 frem til cirka 1. december sendte SKAT for eksempel 102 sager om økonomisk kriminalitet videre til anklagemyndigheden. Men kun omkring 30 var behandlet ved årets slutning. 370 ubehandlede sager om svindel ligger p.t. og venter hos bagmandspolitiet. Alle drejer sig om svindel for over 100.000 kroner og op til mange millioner kroner. Flere sager har ligget i årevis. (8)
- De gode økonomiske efterforskere er brugt til andre ting, og det har man kunnet mærke. Økonomisk kriminalitet kunne godt være blevet efterforsket bedre, erkender Jens Madsen, statsadvokat og chef for bagmandspolitiet.
(Politiken 8.12.09)
Som et helt symbolsk udtryk for prioriteringerne - og for hvordan den formelle adskillelse mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt nu helt er udvisket i Danmark - vil man huske, at Dansk Folkepartis Peter Skaarup for nogen tid siden krævede vandkanoner til politiet. Politiforbundet mente faktisk ikke dengang, at man havde brug for dem. Nu har de alligevel fået én - og højredrejningens brug af politiet som politisk instrument har aldrig været mere omfattende.

Kilder:
1. Ritzau og Lars Holmberg, lektor v. Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet i rapporten Politiets bruk af skytevåpen i Norden, Politihøgskolen, Oslo 2005.
2. www.knowncrimes.dk v/ Asger Møller 21.4.09 samt Lars Holmberg i ovennævnte rapport.
3. www.knowncrimes.dk v/ Asger Møller 21.4.09.
4. Lars Holmberg i rapporten Politiets bruk af skytevåpen i Norden, Politihøgskolen, Oslo 2005.
5. Politiets anvendelse af skydevåben, en tværfaglig analyse af perioden 2002-06. Politiets Videncenter 2007.
6. Center for Rets- og Poltistudier, Cerepo, www.cerepo.dk/Peberspray
7. Cerepos nyhedsbrev nr. 9, december 2009 og www.cerepo.dk/Peberspray
8. Politiken 8.12.09