Arbejdsgiverne kræver, at lønmodtagerne tænker på dansk konkurrenceevne. Lønmodtagernes forhandlere håber på reallønsforbedringer og vægter de bløde krav
Står det til arbejdsgiverne, så bliver der ingen lønfest til de ansatte ved dette års overenskomstforhandlinger.
De sparsomme meldinger fra de toneangivende arbejdsgivere lyder, at lønmodtagerne skal være tilbageholdende af hensyn til dansk konkurrenceevne.
Finansminister, Claus Hjort Frederiksen (V), og den nye overvismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, står klar til at bakke arbejdsgiverne op.
- Vi har haft store lønstigninger, der har ramt konkurrenceevnen. Og det vil være ekstremt optimistisk at tro, at den danske produktivitet alene kan redde det i land, siger overvismanden til berlingske.dk.
Dermed antyder Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, at der er brug for både øget effektivitet og lavere lønstigninger end udlandets for at vende den udvikling.
Industrien lægger ud
Omkring 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked skal have fornyet deres overenskomster her i foråret.
De ansatte i industrien udgør den absolut største overenskomstgruppe med rundt regnet 210.000 fuldtidsbeskæftigede. Traditionen tro var det da også forhandlerne fra CO-Industri og arbejdsgiverne i Dansk Industri (DI), der i går tog hul på overenskomstforhandlingerne i Industriens Hus. Det resultat, de når frem til, danner efterfølgende rammen for alle øvrige overenskomster for privat ansatte.
Arbejderen har spurgt DI, hvilke krav administrerende direktør og topforhandler, Hans Skov Christensen, stiller op med. DI's pressechef ønsker ikke at konkretisere kravene, inden de er præsenteret for modparten, men henviser i stedet til Frederiksborg Amtsavis
I den sjællandske avis gør Hans Skov Christensen sit til at tale arbejdernes forventninger ned med henvisning til den økonomiske krise og dansk konkurrenceevne. Samtidig beroliger han med, at reallønnen skulle være sikret, da 2009 ikke har budt på væsentlige prisstigninger og 2010 byder på skattelettelser.
Ansvarlighed
- Men det er ikke LO's medlemmer, der får noget ud af skattereformen. Derfor skal der forhandles lønforhøjelser hjem, der kan sikre en reallønsfremgang, siger Morten Rasmussen fra Kommunistisk Partis faglige udvalg.
Han har svært ved at tage arbejdsgivernes advarsler om alt for høje danske lønninger alvorligt, og han er især træt af at høre på formaninger om, at lønmodtagerne skal vise ansvarlighed.
- Danske lønmodtagere er ansvarlige. Det samme kan man ikke ligefrem sige om arbejdsgiverne. Hvor er deres ansvarlighed henne, når det gælder om at bibeholde arbejdspladser i Danmark, spørger Morten Rasmussen.
Ud over højere løn mener han, at kravet om større sikkerhed i ansættelsen hører til hovedkravene. Det samme gælder en garanti for at arbejde i Danmark udføres på overenskomstmæssige vilkår og at arbejdsgiverne forpligtes i alle led. Problemet med arbejdsgivere, der ansætter udenlandsk arbejdskraft udenom overenskomsterne, er velkendt i byggebranchen og på transportområdet.
Social dumping
Hvad det sidste angår, er Thorkild E. Jensen, chefforhandler i CO-Industri, enig.
- Kampen mod social dumping er helt sikkert et tema. I en situation, hvor arbejdsløsheden stiger, er det ekstra ærgerligt, at skulle slås med underbetalt arbejdskraft, siger han til Arbejderen.
I lyset af den økonomiske situation vurderer Thorkild E. Jensen, at kontante kronekrav vil vige til fordel for de mere 'bløde krav'.
Her nævner han højere tillæg, længere perioder med løn under barsel og sygdom samt bedre vilkår ved børns sygdom. Ligesom ligeløn og HK'ernes krav om afskaffelse af 50 procents-reglen er i spil ved forhandlingerne.
Bjarne Sørensen fra OK 2010 initiativet erkender, at krisen sætter sit præg på lønmodtagernes krav og forventninger til overenskomstresultatet.
- Det er ikke det mest optimale udgangspunkt set med lønmodtagerøjne. Men det værste arbejdsgiverne kan gøre er at kræve overenskomsten rullet tilbage. Så bliver der kamp. Og det vil på ingen måde gavne den danske konkurrenceevne, siger han til Arbejderen.
Han minder om, at der tidligere overenskomster har været højere arbejdsløshed end nu og at der på trods heraf, er blevet hentet et acceptabelt resultat hjem ved forhandlingerne.
- Vi lægger os ikke ned på forhånd, og der er efter min mening plads til forbedringer for eksempel for skifteholdsarbejdere, siger Bjarne Sørensen.
Samtidig taler han for længere opsigelsesvarsler og større erstatninger ved virksomhedslukninger.
- Det er et kæmpe problem, at en række industriarbejdspladser er udflaget. For at dæmpe lysten skal det gøres mere besværligt og dyrere at flytte arbejdspladser, mener Bjarne Sørensen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278