24 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

1000 sygehus-ansatte risikerer fyring

1000 sygehus-ansatte risikerer fyring

Onsdag, 20. januar, 2010, 00:00:00

Udviklingen i sundhedsvæsenet nu minder om markedsgørelsen af ældreplejen, siger FOA-formand Dennis Kristensen. Han advarer mod konsekvenserne

Vi risikerer, at der forsvinder mindst 1000 ansatte fra det danske sygehusvæsen i år.
Sådan lød den alarmerende melding fra FOA`s formand Dennis Kristensen i går, hvor fagforbundet havde inviteret sine tillidsfolk i Region Hovedstaden til stormøde om de aktuelle massefyringer på regionens hospitaler.
Hospitalerne er presset af stramme budgetter og udgifter til omstruktureringer og flytninger i forbindelse med både strukturreformen, der sammenlagde 14 sygehusvæsener til fem, og regeringens nye sygehusstruktur.
- Selvom regionerne og hospitalsledelserne også bærer en del af ansvaret, så er det ikke så underligt at regionernes samlede underskud udgør mellem 800 og 1000 millioner i 2009. Hvis det omregnes til stillinger, risikerer vi, at der forsvinder mindst 1000 ansatte fra det danske sygehusvæsen i år. Og med regeringens seneste udmeldinger om nulvækst i den offentlige sektor, ser det ud til at blive endnu værre de kommende år, lød Dennis Kristensens dystre udsigter.

Vi har set det før
Når nedskæringer og fyringer er hverdag på de offentlige hospitaler, mens den private sundhedsindustri blomstrer, ligner det den udvikling, der for nogle år siden vendte op og ned på hjemmeplejen, fastslog Dennis Kristensen.
- Når man ser regeringens tiltag på sundhedsområdet i sammenhæng, ligner det en bevidst politisk strategi om erhvervsstøtte til den private sundhedssektor på bekostning af den offentlige sektor. Man foregiver at give borgerne nye rettigheder i form af frit valg, men udsulter samtidig den offentlige sektor. Og så blomstre de private alternativer, præcis som vi har set det ske med fritvalgs ordningen i hjemmeplejen, sagde han.
Dennis Kristensen pegede på, at regeringens stramme økonomiske rammer for regionerne automatisk fører til et pengedræn fra den offentlige til den private sektor, når de bliver sat sammen med det udvidede frie sygehusvalg.
Konkret fremhævede han regeringens krav om, at regionerne skal producere 3,5 procent mere hvert år, mens de kun får tilført penge til 1,5 procent meraktivitet.
- Faktisk er produktiviteten på sygehusene steget med hele 11 procent over de sidste to år, fordi behovet er blevet større. Det er vildt imponerende, og viser, hvordan blandt andre I har knoklet for at give den nødvendige pleje og omsorg. Men i stedet for den tak, I har fortjent, får i nedskæringer og nu massefyringer, fordi regeringen vil betale 11 procents meraktivitet med 1,5 procent flere midler. Det hænger jo slet ikke sammen, sagde FOA-formanden til de godt 200 tillidsrepræsentanter.

Lig på bordet
Fra salen fortalte flere af tillidsfolkene om de voldsomme nedskæringer på deres arbejdspladser, og opfordrede FOA til at stille regeringen til ansvar.
- Lige nu mangler vi 345 par hænder i alle faggrupper på Herlev. Vi er et mønsterhospital, der har levet op til alle produktionskrav, produceret 40 procent mere end planlagt for at kunne overholde regeringens behandlingsgaranti og gennemgået mere end 20 fusioneringer som følge af regeringens omstruktureringer, og så er massefyringer takken. Vi føler, at vi bliver straffet for noget, vi ikke har gjort, sagde FOA-fællestillidsrepræsentant på Herlev Hospital, Kisser Maak.
Hun påpegede, at Region Hovedstaden alene sidste år betalte 330 millioner kroner til privathospitalerne.
- Som hverdagen bliver på Herlev nu, er det ikke et spørgsmål om der sker alvorlige ulykker, men om hvornår det sker. Og jeg er ikke i tvivl om, hvor ansvaret ligger, når der kommer lig på bordet. Men regeringen vil åbenbart hellere bruge pengene på skattelettelser til bankdirektøren og på privathospitalerne, fastslog Kisser Maak.


Det skal hospitalerne skære
Samtlige af landets regioner har overskredet deres 2009-budgetter, fordi der ikke er penge nok til at opfylde behandlingsgarantierne og det stigende behandlingsbehov i det danske sundhedsvæsen. Selvom tallene ikke ligger helt fast endnu, står det klart, hvad der cirka skal spares i år:
Region Nordjylland 135 millioner
Region Midtjylland 100 millioner
Region Syddanmark 190 millioner
Region Sjælland 120 millioner
Region Hovedstaden 500 millioner
I alt 1045 millioner

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. jan. 2010 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:07

Indland