Verdensbankens cheføkonom, Justin Yifu Lin, storsmilede under sit besøg i Danmark. Men han er upopulær mange steder på kloden på grund af den internationale lånebanks krav til de fattige lande

Den bredt smilende Justin Yifu Lin ser ud over tilhørerne i den lune sal i Udenrigsministeriet ved Københavns havn.
- Det var vist svar på det sidste spørgsmål, siger han glad.
Dagbladet Arbejderens udsendte protesterer højlydt.
'Du glemte at svare på spørgsmålet om, hvornår Verdensbanken stopper med at kræve liberalisme og såkaldt vestligt demokrati i ulandene for overhovedet at give dem lån og kreditter?'
Verdensbankens cheføkonom, Taiwan-kineseren Justin Yifu Lin, ser forvirret ud, får gentaget spørgsmålet fra salen af ordstyreren Ib Petersen fra Udenrigsministeriet, og rømmer sig.
Lin er er tydeligt ikke vant til at få den slags spørgsmål. Han er jo inviteret af Danmarks Udenrigsministerium for at holde foredrag om de positive udsigter til at få lavindkomstlandene 'ud af krisens skruestik'.
Justin Lin er vant til, at der er demonstrationer foran de konferencer og møder, Verdensbanken deltager i. Der er ingen foran Udenrigsministeriet denne dag. Men det kunne der sagtens have været.
For eksempel har Verdensbankens egen tidligere cheføkonom, Nobelprisvinderen Joseph Stiglitz, beskrevet bankens manglende popularitet i et særdeles skarpt ordvalg:
'Bankens diktater har dømt mennesker til døden! den er fuldkommen ligeglad med, om folk lever eller dør', har Joseph Stiglitz sagt ifølge Information i 2007.
Stiglitz hentyder til Verdensbankens krav til især udviklingslande om at indføre nyliberale reformer, mere markedsøkonomi og såkaldt vestligt orienterede demokratiske reformer i et opgør med såkaldt bureaukrati og korruption.
Det er sket ved for eksempel krav om salg af statens ejendom i mange fattige lande.

Beklager
Verdensbanken er en international finansinstitution, oprettet i 1944 med hovedsæde i Washington D.C. 130 lande er medlemmer, deriblandt Danmark.
For medlemskab i Verdensbanken kræves samtidig medlemskab af Den internationale Valutafond (IMF). Bankens officielle formål er at støtte genopbygning af medlemslandene med bidrag til produktive investeringer.
- Arh. Jeg beklager. Det er ikke for at undgå dit spørgsmål, for vores holdning er helt klar. Der sker ingen udvikling noget sted på kloden uden stabilitet.
- Det kræver kamp mod korruption. Vi vil fortsætte vores politik mod korruption og kræve politisk ansvar fra landene for at få hjælp. De må gøre noget for at få hjælp, siger cheføkonomen, der dagligt guider Verdensbankens ledelse.

Privat ejerskab?
Justin Yifu Lin, der fik en ph.d. i økonomi fra University of Chicago i 1986, smiler. Han er i dag også vicepræsident i Verdensbanken for økonomisk forskning.
Lin, der har udgivet 18 bøger herunder The China Miracle om økonomiske reformer i Kina, er født den 15. oktober 1952 i Yilan på øen Taiwan.
Han er grundlægger og direktør for China Center for Economic Research og tidligere professor i økonomi på universiteterne i Hong Kong og Bejing. Han har i årevis fungeret som konsulent for store internationale organisationer og er med i redaktionen på flere internationale akademiske, økonomi-tidsskrifter.
Han afviser, at Verdensbanken kun er tilhænger af privat ejerskab.
- Men jeg fastholder, at for eksempel de afrikanske lande skal indføre reformer af hele strukturen i deres samfund. Med hensyn til kultur og tradition er det nødvendigt at overveje, hvilken form for ejerskab der er det bedste for landene. Privat-offentligt ejerskab i et frugtbart samarbejde er for eksempel en god ting, som vi har set i Kina, siger cheføkonomen og afviser, at banken kun støtter de private markedskræfter.
- Den sociale sektor er vigtig at støtte. Uddannelse er vigtig, men hvis ikke vi skaber job, så bliver folk frustrerede og begynder at emigrere, fortsætter Lin, der igen og igen nævner det vigtige i at skaffe flere i arbejde verden over.

Vi har lært af kriser
Lin gentager, at de udviklede økonomier bør bidrage mere til at stimulere lavindkomstlandene, der også er ramt af krisen. For, intet land kan gå fri af den globale krise.
- Jeg er fortaler for et inkluderende økonomisk verdenssystem. Det er vigtigt at finde muligheder for at kanalisere flere midler fra højindkomstlande for at hjælpe lavindkomstlande til at foretage investeringer i produktivitetsfremmende projekter, siger han.
Han ser en ende på den nuværende 'finanskrise', som han kalder den.
- Vi har lært af lektien fra tidligere kriser, og denne krise er slet ikke så slem som den i 1929, slutter Verdensbankens cheføkonom.