27 procent af DONG`s kul kommer fra Cerrejn-minen i Colombia. Eksperter og organisationer siger, at arbejderne i minen har forfærdelige forhold
Når du tager et varmt bad eller tænder for computeren, så er der sandsynlighed for, at du medvirker til, at tusindvis af menneskers liv bliver spoleret af dårlige arbejdsforhold, sygdom og fattigdom.
Det skyldes, at det danske energiselskab DONG Energy får en stor del af de kul, som bruges til at producere strøm, fra den åbne kulmine Cerrejn i det nordlige Colombia.
Den danske organisation Danwatch, der fokuserer på udnyttelse af arbejdskraft og naturressourcer i udlandet, har besøgt Cerrejn. Danwatch rapporterer om forurening fra kulstøv, som gør arbejdere og lokalbefolkning dødssyge.
- I dag har vi en fjerdedel af arbejderne, der er syge, siger José Nicolas Brito Mendoza tillidsmand i minearbejdernes fagforening, Sintracarbon.
I 2009 købte DONG 27 procent af kullene til sine kraftværker fra Cerrejn.
- Hvis man tager den andel kul, som Danmark får fra Cerrejn-minen, i betragtning, så bør Danmark lægge et maksimalt pres på det colombianske firma, så forholdene der er i orden, siger Richard Sully, formand for Colombia Solidarity Campaign i Storbritannien til Arbejderen.
Den danske stat ejer 73 procent af aktierne i DONG.
Hos fagforbundet 3F i Danmark mener man ikke, at det er i orden at lave forretning med firmaer, som ikke overholder basale rettigheder.
- Det er for dårligt at firmaer, som er halvoffentlige og har etiske kodeks, ikke kontrollerer, hvem de handler med, siger Jesper Nielsen, international rådgiver i 3F, til Arbejderen.
DONG har ingen planer om at stoppe samarbejdet med Cerrejn.
- Vi er i god kontakt med Cerrejn, og det er faktisk én af de miner, der er allerlængst fremme. Vi siger ikke, at de har en perfekt fortid, men de er i gang med en masse tiltag for at forbedre forholdene for arbejderne, og dét vil vi gerne støtte, siger Louise Münter, pressechef i DONG, til Arbejderen.
Richard Sully er uenig. Han har i flere år beskæftiget sig med Cerrejn-minen, og har fire gange besøgt området omkring minen. Han oplever også et andet alvorligt problem.
- Minen udvider løbende sit område, og derfor bliver befolkningen tvangsforflyttet. Minefirmaet har endnu ikke betalt erstatning, selvom det har sagt det vil, fortæller Richard Sully.
I 2001 ødelagde Cerrejn-mineselskabet landsbyen Tabaco for at skabe plads til minens udvidelse. I dag er Tabacos 350 familier stadigvæk internt fordrevne, skriver Danwatch i sin rapport.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278