Venstre og de Konservative kan ikke blive enige om, hvor vidt EU bør sætte sit CO2-udslip ned med 20 eller 30 procent
Skal EU være mere klima-ambitiøs og nedsætte sit CO2-udslip med 30 procent i stedet for 20 procent? Det er der dyb uenighed om blandt regeringspartierne:
Enhedslistens klimaordfører, Per Clausen indkalder nu klimaministeren i et samråd:
- Uenigheden mellem Venstre og Konservative om EU`s klimamål svækker regeringens mulighed for at kæmpe for en ambitiøs EU-politik på området. I denne alvorlige situation må den danske regering tage sit ansvar som COP-formand alvorligt. Jeg har derfor kaldt klimaministeren i samråd for at høre, hvilke planer hun har, siger Per Clausen.
Uenigheden i regeringen sprang ud i lys lue på forsiden af Berlingske Tidende i går:
- I Venstre vil vi advare kraftigt imod at opføre os som tossegode ved, i et forsøg på at være klimarigtige, at bevæge os fra 20 til 30 procents reduktion i CO2-udledningen. Det vil få ganske alvorlige konsekvenser for europæiske arbejdspladser og erhvervsliv, siger Venstres klima- og energiordfører, Lars Christian Lilleholt til Berlingske Tidende.
Hans konservative kollega, Per Ørum Jørgensen, er derimod af en helt anden opfattelse:
- Hvis du spørger mig, skal EU gå op til 30 procent. Jeg er ikke enig i præmissen om, at det koster arbejdspladser. Faktisk tror jeg, at det kan skabe en proces, der skaber flere job, siger den konservative klimaordfører.
Under klimatopmødet åbnede EU op for at skære 30 procent at sit CO2-udslip, hvis USA og andre af de industrialiserede lande også ville øge deres målsætning.
Men i torsdags meddelte EU i et brev til FN`s Klimasekretariat, at man ikke ønsker at forpligte sig til at skære mere end tyve procent af sit CO2-udslip - et gammelt løfte, som EU vedtog tilbage i 2007.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278