Det eneste en ung iraner på tålt ophold beder om, er at få sit liv tilbage. Nu har han fået fri proces til at få sin sag for Østre Landsret

For første gang skal en dansk domstol afgøre, om det er i strid med menneskerettighederne at sætte flygtninge på tålt ophold og meldepligt.
Den 38-årige iranske asylansøger Elias Karkavandi, der lever på tålt ophold og udvidet meldepligt i Sandholmlejren, har fået fri proces til at føre sin sag mod Flygtninge- og Integrationsministeriet ved Østre Landsret.
- Jeg håber på at opnå den retfærdighed, jeg hele tiden har bedt om, så jeg kan få mit liv tilbage, siger Elias Karkavandi til Arbejderen.
Han er blevet frataget en række menneskerettigheder: Han må ikke arbejde eller gifte sig. Han skal leve af madbilletter til lejrens kantine og 57,25 kroner om ugen i lommepenge måske resten af sit liv, hvis han ikke vinder sagen. Hver tredje dag skal han melde sig til politiet i Sandholmlejren - udebliver han, kan det koste ham et år i fængsel.
- Jeg håber på at få et normalt liv. Jeg er snart 40 år. Jeg vil gerne tilbage på arbejdsmarkedet, have børn og giftes. I dag bliver jeg nægtet helt basale rettigheder. Jeg kan ikke engang tage en uge i sommerhus, fordi jeg skal melde mig i Sandholmlejren, fortæller Elias Karkavandi.
Hans historie begynder i 2004, hvor politiet går i aktion mod Christianias hashhandel. Elias Karkavandi får efterfølgende at vide, at politiet leder efter ham, så han melder sig selv. Selvom han ikke er tidligere straffet, bliver han dømt halvandet års fængsel for at være med i hashhandlernes vagtværn.
Og da han ikke er dansk statsborger, idømmes Elias Karkavandi en ekstra straf: Hans opholdstilladelse bliver inddraget og han skal udvises til Iran, når straffen er afsonet.
Elias Karkavandi er militærnægter og konverteret til kristendom, så han søger asyl for ikke at blive sendt tilbage til Iran. Udlændingemyndighederne afslår hans ansøgning på grund af dommen, men erkender, at Elias Karkavandi risikerer dødsstraf eller tortur, hvis han udvises. Han kan ikke få asyl, han kan ikke få opholdstilladelse og han kan ikke udvises. Derfor ender han i 2008 på tålt ophold - midt imellem fængsel og frihed.
Det er den første sag, der kommer for retten, efter at Folketinget strammede loven (og indførte meldepligt i Sandholmlejren) i kølvandet på tunesersagen i 2008.
Elias Karkavandis advokat Christian Dahlager lægger vægt på, at Elias intet har med tunesersagen at gøre, men alligevel er blevet underlagt de samme regler, der er tiltænkt personer, der er til fare for statens sikkerhed. Det er Elias Karkavandi ikke.