Folkebevægelsen mod EU vil finde på nye metoder til at synliggøre EU-modstanden. En ¤¤hovsa-kampagne¤¤ er blandt forslagene

Hvordan kan Folkebevægelsen mod EU gå styrket ind i en tid, hvor Unionen for alvor er en realitet - og folkeafstemninger ikke ligger lige om hjørnet?
Det spørgsmål forsøgte 100 unionsmodstandere fra hele landet at besvare i lørdags, hvor Folkebevægelsen mod EU inviterede til strategikonference.
Der blev sat fokus på en række politiske og organisatoriske realiteter: Ikke mindst konsekvenserne af Lissabon-traktaten, som trådte i kraft den 1. december sidste år.
- Med den i hånden kan EU-systemet tiltage sig mere og mere magt uden at udskrive flere folkeafstemninger. Hvis man ser bort fra undtagelserne, står vi altså uden EU-folkeafstemninger i en uoverskuelig fremtid. Der er derfor behov for et langt sejt politisk træk og ikke bare afstemnings-kampagner, siger Svend Erik Christensen til Arbejderen.

EU i hverdagen
Han er medlem af Folkebevægelsens forretningsudvalg og var tovholder for konferencen.
Han bliver bakket op af Karina Rohr Sørensen, som også er med i forretningsudvalget.
- Med Lissabon-traktaten har EU fået en helt ny måde at virke på. I dag overføres magten måned for måned. Når vi ikke kan være sikre på flere folkeafstemninger, må vi finde andre måder at vise vores modstand på, mener hun.
Det er især vigtigt, at lokalkomitéerne har nogle aktiviteter at kaste sig over, mener de to. Det holder liv i bevægelsen:
- Det betyder, at vi skal fokusere meget mere på, hvor EU er i vores dagligdag. Vi vendte en masse konkrete ideer: Med sine direktiver blander EU sig i alt fra overenskomster, gift i børnesutter og moms på genbrugsbutikker. Og så skal vi blive bedre til at skabe sammenhæng mellem EU og de kommunale nedskæringer og besparelserne på sygehusene, uddyber Svend Erik Christensen.
De aktive unionsmodstandere fordelte sig i syv grupper. Og så blev der ellers brainstormet på livet løs. Karina Rohr Sørensen fik skrevet en masse gode ideer på blokken:
- Lige nu overvejer vi en 'hovsa-kampagne'. Den skal sætte fokus på alle de områder, hvor EU på papiret ikke har nogen formel magt, men alligevel har en masse at sige. Det er for eksempel et underligt sammentræf, at få måneder efter at EU-systemet har udtalt sig om tilbagetrækningsalderen på arbejdsmarkedet, kommer der pludselig en dansk minister og mener det samme, undrer Karina Rohr Sørensen sig.

Norske erfaringer
Folkebevægelsen står ikke alene med sin utilfredshed med Unionen. Og det skal udnyttes:
- Mellemfolkeligt Samvirke, Sydafrika Kontakt og en masse andre grupper er ofte utilfredse med tiltag, der kommer fra EU. Vi skal blive bedre til at påvise sammenhænge mellem EU og de ting, der sker i Danmark. På den måde kan vi brede EU-debatten længere ud. Folkebevægelsen har også noget at tilbyde de andre bevægelser: Modsat partierne har vi et medlem af EU-parlamentet, som gider høre på dem og tale deres sag, fortæller Karina Rohr Sørensen.
På konferencen deltog også næstformanden for det norske Nei til EU. Hun delte ud af de norske erfaringer og fortalte, hvordan de norske modstandere har klaret sig uden en eneste afstemning siden 1994.
- Hun kunne fortælle en masse spændende om, hvordan man får fat i de unge - og ikke mindst hvordan man fastholder dem, og får dem med over i 'den voksne' del af bevægelsen, fortæller Svend Erik Christensen.
Debatten fortsætter nu i Folkebevægelsens komitéer og tilsluttede organisationer. Det er planen, at der skal vedtages en endelig strategi for bevægelsens arbejde på næste landsmøde.