06 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Bygge-OK på standby

Bygge-OK på standby

Torsdag, 11. februar, 2010, 00:00:00

150 tillidsfolk fra 3F`s byggegruppe satte fokus på hovedkravene til OK 2010, da de var samlet i weekenden

150 tillidsfolk fra 3F`s lokale afdelinger og arbejdspladser var lørdag samlet i Odense for at gøre status over overenskomstforhandlingerne.
Det punkt var hurtigt overstået, indrømmer Jesper Weihe, formand for byggegruppen i 3F-afdelingen Bygge-, Jord- & Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) i København.
- Der slipper absolut intet ud fra forhandlingerne på industriens område, så vi aner ikke, hvor langt de er kommet. Vi fik at vide, at de har udskudt deadline i to dage til den 14. februar. Det kan være et tegn på, at der et resultat på vej, siger Jesper Weihe til Arbejderen.
I stedet genopfriskede tillidsfolkene bygningsarbejdernes hovedkrav. Især kravet om sikring mod social dumping blev ifølge Jesper Weihe fremhævet af 'folk fra salen, oplægsholdere og forhandlere'. Selv lægger han også vægt på forbedringer af forholdene for lærlinge og bedre vilkår for tillidsrepræsentanterne.
Lørdagens møde var lagt så tæt på deadline for industriens forhandlinger som muligt og dermed på starten af byggeriets forhandlinger, forklarer Bent Sørensen.
Han er formand for den såkaldte kværulantklub, der havde indkaldt tillidsfolkene i 3F`s byggegruppe.
- Der har været nogle møder om priskuranterne og andre specifikke krav i mureroverenskomsten, entreprenør-overenskomsten og andre overenskomster indenfor byggeriet, men forhandlingerne om de overordnede krav kommer ikke i gang, før DI og CO-Industri er færdige, siger Bent Sørensen, der også er brancheformand for byggegruppen i 3F Odense, til Arbejderen.
Han fortæller, at samtlige byggeriets overenskomstudvalg er varslet til møde på søndag den 14. februar. Om det betyder, at forligsinstitutionen forventes at skulle på banen, fordi industriforhandlerne ikke har nået et resultat, inden den satte deadline eller ej, vil Bent Sørensen ikke gætte på.
I tirsdags opsagde LO alle overenskomster på Dansk Arbejdsgiverforenings område, skriver Fagbladet 3F.
LO og DA forsøgte ellers at blive enige om at forlænge fristen og give forhandlerne på det toneangivende industriområde længere tid, men det lykkedes ikke.
LO forventes at sende første konfliktvarsel i dag, så en eventuel konflikt vil kunne træde i kraft 1. marts, når de nugældende overenskomster udløber.


OK-konference
OK 2010 Initiativer arrangerer landsdækkende tillidsmandskonference mandag den 1. marts.
Temaer: Sikring af reallønnen, social dumping, udflagning af arbejdspladser, skifteholdsarbejde, lærlinge og praktikpladser og HK`s 50 procents regel.
Mere om tid og sted senere.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. feb. 2010 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:08

Indland