23 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

LO Randers afviser nulløsning

LO Randers afviser nulløsning

Fredag, 12. februar, 2010, 00:00:00

Der er behov for et nyt flertal i Folketinget. Sådan lød budskabet fra det årlige møde for tillidsfolk, som LO Randers afholdt i søndags

Det samlede omkring 100 deltagere.
Torben Hansen lagde ud med at slå fast, at regeringens nyindførte system med kommunale jobcentre ikke virker, og at det kan blive en meget dyr forretning for kommunerne.
- Arbejdsmarkedet er nu hegnet inde bag kommunegrænserne, og det går ud over den stærke mobilitet, som ellers har kendetegnet det danske arbejdsmarked. Hvis for eksempel Centralværkstedet i Århus skal bruge 15 dygtige togbyggere til at gøre IC4-togene færdige, så vil de henvende sig til Jobcenter Århus. Og hvilket incitament har Jobcenter Århus så til at kigge mod Randers, hvor der går ledige togbyggere rundt? Intet. De har kun interesse i at finde ledige i Århus Kommune, gav Torben Hansen som eksempel.
Han forudser også store problemer for kommuner med høj ledighed, når kommunerne i løbet af de kommende år selv skal finansiere en større del af systemet.
Ejvind Clemmensen, formand for LO Randers, tog udgangspunkt i de forhandlinger om ny overenskomst, som i øjeblikket foregår på industriens område. Han havde et klart budskab til de topfolk fra fagbevægelsen, som i øjeblikket forhandler ny overenskomst.
- Vi skal ikke betale gildet. Vi skal som minimum holde reallønnen, og så kan vi også stille krav, som ikke koster arbejdsgiverne penge - for eksempel at arbejde i Danmark skal ske efter danske overenskomster, og at der bliver bedre forhold for tillids- og sikkerhedsrepræsentanter.

www.lo-randers.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. feb. 2010 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:07

Indland