Cepos indrømmer, at tallene ikke holder i stor analyse om antallet af administrativt ansatte i kommuner og regioner

- Hvis undersøgelsen fra Cepos var en skoleundersøgelse, ville den dumpe med et brag.
Administrerende direktør i Kommunernes Landsforening (KL), Peter Gorm Hansen, har gået den seneste undersøgelse fra den borgerlige tænketank Cepos efter i sømmene.
Skal man tro Cepos, er antallet af administrativt ansatte i kommuner og regioner steget med 14 procent de seneste tre år. Cepos` beregninger blev mandag slået stort op på forsiden af Jyllands-Posten med overskriften: '8500 flere ansatte på rådhusene'.
Men Cepos` tal er misvisende, mener KL.
- Analysen er fyldt med fejl og fejlfortolkninger. Alene det faktum at Cepos ikke korrigerer for de mange nye opgaver, som kommunerne har fået siden kommunalreformen, er undergravende for deres analyse, uddyber Peter Gorm Hansen.
Eksempelvis overtog kommunerne i august sidste år driften af de statslige jobcentre. Dermed blev der flyttet 1000 administrativt ansatte fra staten til kommunerne.
- Det kan vel næppe tolkes som et udtryk for, at kommunerne er blevet mindre effektive? Det svarer jo til at kritisere IKEA for at være blevet mindre effektive, da de ansatte personale i deres nye varehus i Odense, konstaterer Peter Gorm Hansen.
Og Cepos må give KL ret:
- Det er helt rigtigt, at når kommunerne overtager nye administrative opgaver, som eksempelvis jobcentrene, så er det ikke udtryk for mere overflødig administration. Her har KL helt ret. Men selvom man trækker de 1000 ekstra ansatte i jobcentrene fra i mine beregninger, er der stadig kommet 7500 ekstra ansatte i kommunerne, siger chefanalytiker i Cepos, Anders Borup Christensen til Arbejderen.
Han kan dog ikke udelukke, at der findes flere eksempler på, at en stigning i kommunernes administrative job skyldes, at kommunerne er blevet pålagt flere administrative opgaver af regeringen.
Kommunerne peger selv på, at de også har overtaget for eksempel miljø og socialområdet fra de tidligere amter i forbindelse med kommunalreformen. En del af de ansatte valgte at sige op i forbindelse med overflytningen, de mange ledige stillinger skulle derfor efterfølgende besættes.