Flere og flere kommuner i EU-landene fortryder tidligere privatiseringer. Men EU gør det svært for kommunerne at vende udviklingen
Flere og flere offentlige myndigheder i EU-landende vælger at tage tidligere privatiserede opgaver tilbage i offentligt regi - en udvikling, man kan læse mere om på side fem i dagens avis. Men EU gør det svært at vende privatiseringen om.
EU definerer for eksempel affald som en vare, der kan handles med, ikke en miljøfare. Dermed er det omfattet af alle direktiver om EU`s indre markeds. Men også selve affaldshåndteringen styres af EU-direktiver.
Ifølge Lissabon-forfatningens artikel 106 må medlemslandene ikke give offentlige virksomheder - for eksempel et kommunalt renovationsselskab - særlige privilegier ud over dem, der er nødvendige for at de kan varetage deres opgaver.
Artikel 106 gør meget ud af, at sådanne virksomheder også 'er underkastet traktatens bestemmelser, navnlig konkurrenceregler'
Det er derfor et åbent spørgsmål, om kommuner ved en re-kommunalisering af en opgave kan modsætte sig at private etablerer sig på et marked, der allerede én gang tidligere har været privatiseret.
I sidste ende vil det være op til en afgørelse ved EU-domstolen, om en kommune igen kan 'monopolisere' en tjenesteydelse, der har været privatiseret eller udliciteret.
Her er erfaringerne med EU-domstolen, at den først og fremmest lægger vægt på EU`s såkaldte fire 'friheder': Fri bevægelse for kapital, varer, arbejdskraft - og tjenesteydelser.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278