Antallet af børn, som anbringes i voksen-fængsel, er fordoblet på få år. Institut for Menneskerettigheder advarer mod udviklingen
Flere og flere børn mellem 15 og 17 år smides bag lås og slå i voksenfængsler over lang tid.
Det er uholdbart, understreger Institut for Menneskerettigheder (IMR).
- Børnene har særlige behov, som voksenfængsler og arresthuse ikke nødvendigvis er indrettet til at tilgodese. Det er en uholdbar situation, hvis børn havner i voksenfængsler. Man må spørge sig selv, hvilken form for frihedsberøvelse man skaber for disse børn, siger Peter Scharff Smith fra Institut for Menneskerettigheder.
Nye tal fra Kriminalforsorgen viser, at der sidste år var 74 børn som sad mellem 31 og 180 dage i voksenfængsler. I 2007 og 2006 var antallet af børn i voksenfængsler det halve - nemlig henholdsvis 37 og 36.
Ifølge Børnekonventionens (som Danmark har underskrevet, red.) artikel 37 skal frihedsberøvede børn holdes adskilt fra voksne og beskyttes bedst muligt.
Hvis justitsministerens forslag om at sænke den kriminelle lavalder til 14 år bliver vedtaget, vil endnu flere børn blive straffet med frihedsberøvelse.
- Det er et brud på FN's konvention om Barnets Rettigheder, at sætte børn i fængsel sammen med voksne, siger Lars Emil Andersen, forstander på Region Midtjyllands sikrede døgninstitution Grenen til Arbejderen.
Han er imod at sænke den kriminelle lavalder til 14 år.
- I dag kan vi tage de 14-årige, som befinder sig på vores åbne afdelinger, med ud at fiske eller en tur i svømmehallen mandag aften. De muligheder har vi ikke på de sikrede afdelinger. De åbne afdelinger kan køre et helt andet forløb, som udvikler den unge meget mere, siger han.
Grenen har netop lavet en undersøgelse af, hvordan det er gået 19 unge, som har været igennem et sammenhængende forløb på Grenen. Mere end halvdelen af de unge begår ikke kriminalitet i dag. På landsplan er det kun hvér femte unge, som ikke begår kriminalitet igen.
- De unge har brug for et stabilt, roligt miljø, hvor de bliver mødt af voksne, som vil lave aktiviteter sammen med dem, som de kan udvikle sig af. Vi kan påvise, at vi kan hjælpe de unge meget bedre, hvis de anbringes og behandles over et længere forløb, hvor de bliver i den samme institution. De får ro til at udvikle sig og udvikle de sociale redskaber, der skal få dem videre i livet, uddyber Lars Emil Andersen.
Kommunernes Landsforening advarer mod, at man ikke kan nå at oprette det nødvendige antal ekstra pladser på de særlige sikrede ungdoms-institutioner for unge kriminelle, før lovforslaget om sænkning af den kriminelle lavalder skal træde i kraft i juli i år.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278