Trods krise og trusler fra ledelsen stiller slagteriarbejderne ved Tulip krav om forbedringer ved OK 2010

Hvis du arbejder 200 procent, så opnår du en timeløn på 184 kroner. Arbejder du 'kun' 150 procent, så er du sikret en timeløn på 152 kroner.
Det kan man læse på et opslag, der hænger på tillidsmand Kaj Jørgensens kontor på Tulips forædlingsfabrik i Aalborg. Opslaget sætter kravet fra slagteriarbejdernes arbejdsgivere om drastisk lønnedgang i relief.
Tulip er datterselskab til Danish Crown og de ansatte er derfor, som landets øvrige slagteriarbejdere, underlagt koncernledelsens krav om at skære 20 procent af lønomkostningerne, svarende til 600 millioner kroner. Kravet var et af ni punkter i den spareplan, som Danish Crown smed på bordet sidste år i maj. DC Futura er navnet på planen, der tilsammen skal 'forbedre konkurrenceevnen' med 1,3 milliarder kroner i løbet af 18 måneder.
På Danish Crowns repræsentantskabsmøde for nylig understregede administrerende direktør Kjeld Johannesen, at man allerede er nået langt. Det helt store stridspunkt er fortsat ledelsens krav om at skære 600 millioner kroner af lønomkostningerne. Sker det ikke, truer ledelsen med at lukke slagterier og flytte arbejdspladser til Tyskland.

Trusler om lukning
Anette Jensen har imidlertid kun hovedrysten til overs for den melding og tror ikke på, at det kan stille Danish Crown koncernen tilfreds.
- Uanset om vi går 20 procent ned i løn eller ej, så lukker de eller flytter til udlandet, hvis det er det, de vil. Sådan var det også i Nørresundby.
Her arbejdede Anette Jensen i 13 år på slagteriet, inden Danish Crown drejede nøglen op på en ellers sund arbejdsplads i 2004.
Sammen med kollegaen Niels Jørgensen og tillidsmand Kaj Jørgensen har hun sagt ja til at deltage i et interview om forventninger til overenskomstforhandlingerne på slagteriområdet.
De tre kolleger kan hurtigt blive enige om, at slagteribranchen er en endog meget usikker branche. Mange eksempler på slagterilukninger i Danmark de seneste år og koncernens manglende vilje til at udstede en jobgaranti samt nye investeringer taler sit tydelige sprog.
- For Danish Crown handler det ikke om, hvorvidt en arbejdsplads er sund eller ej. Det afgørende for dem er, hvor de kan tjene flest penge, mener Niels Jørgensen.
Han afviser, at ledelsens pres har nogen som helst effekt.
- De er fuldstændig utroværdige. De vil presse os ned i løn, samtidig har de rumænske kolonnearbejdere ansat i Tyskland til syv euro i timen (godt 50 kroner - red.).
Kaj Jørgensen vurderer, at det enorme pres fra ledelsen sammen med krisen får afgørende betydning for det resultat, Fødevareforbundets forhandlere henter hjem.
- Nu skal man også huske, at vi arbejder indenfor normallønsområdet. Det vil sige, at vi får den løn, de bliver enige om ved forhandlingsbordet. Vi kan ikke forhandle i overenskomstperioden. Fødevareforbundet er et lille forbund og meget afhængige af, hvad der sker på transportområdet, som er en noget større normallønsgruppe, forklarer Kaj Jørgensen.
Det er tydeligt, at han er en erfaren herre i overenskomst-sammenhænge. På hans lange generalieblad står blandt meget andet, at han har arbejdet 35-36 år på samme arbejdsplads. De sidste 25 år som tillidsmand og 16 år i forbundets lønudvalg.
- Vi vil under ingen omstændigheder acceptere en lønnedgang, men realistisk set bliver der nok tale om en nulløsning. Det vil sige en løn, der er inflationssikret. Det kan også være, at vi bliver nødt til at acceptere øget anvendelse af differentieret løn i en tidsbestemt periode inden for overenskomstområdet, mener tillidsmanden.

Differentieret løn
Det praktiseres allerede i dag inden for overenskomstområdet i form af et anciennitetstillæg, som udløses efter et halvt år i branchen.
Nyansatte begynder med en timeløn, der ligger 3,15 kroner under de fastansattes.
- Jeg synes, det virker helt forkert at stå ved siden af hinanden, lave det samme arbejde og så vide, at der er forskel på den løn, man får udbetalt, siger Niels Jørgensen.
Heller ikke Anette er 100 procent begejstret for differentiering af lønnen.
- Det betyder jo også, at en kollega, der har været væk et halvt år, mister anciennitetstillægget og starter forfra, siger hun.
- Ja, og så er der også fare for, at ledelsen vil benytte sig af det og fyre dem med høj anciennitet, fordi de er dyrest, indskyder Niels Jørgensen.
De tre er dog enige om, at der er en verden til forskel på de lønforskelle, differentieringen medfører i dag, og så dem, der vil blive konsekvensen, hvis Danish Crown kommer igennem med sine krav. Så snakker man pludselig lønforskelle på 10-20 kroner i timen.

Lokalaftaler
De tre rundt om bordet erkender, at forventningerne er skruet ned på grund af krisen. Men Niels Jørgensen minder om, at de stadig arbejder enorme summer hjem til koncernen.
- I forvejen er der kolleger, som allerede er gået 30-40.000 kroner ned i løn om året på grund af opsigelsen af de lokale aftaler. Det gælder dem, jeg sidder sammen med ved et firmandsbord i kantinen, lyder det fra den 39-årige, tidligere bibliotekar og it-koordinator, der er i gang med sit ottende år på Tulip.
På Tulip har ledelsen opsagt 13-14 lokalaftaler. Den umiddelbare virkning har været, at nogle har mistet 35-40 kroner i timen.
- Lokalaftalerne er ved at blive genforhandlet, men jeg tvivler på, de nye lokalaftaler kan løfte lønnen op til det samme niveau som før. Så det bliver da spændende at se, hvordan medlemmerne reagerer, hvis resultatet af overenskomstforhandlingerne mellem DI og forbundet bliver den nulløsning, som jeg tror, de vil blive præsenteret for, indrømmer Kaj Jørgensen.
Kan forhandlerne ikke få noget igennem på lønsatserne, er der mange andre områder, der trænger til et løft, mener tillidsmanden og fremhæver højere satser ved sygdom, bedre muligheder for efteruddannelse, bedre fratrædelsesordninger og højere erstatninger ved lukning.
- Hvad det sidste angår, kan man jo sige, at det er et krav, der intet koster, med mindre de gør alvor af at lukke.
Inden det er tid til en rundvisning på fabrikken midt i Aalborg by, skal Arbejderen lige have svaret på, hvorvidt de tror, forhandlingerne ender i konflikt eller ej.
- Det virker som om, arbejdsgiverne har låst sig så fast og står så stejlt på, at vi intet skal have, at det kan ende i en konflikt, vurderer Niels Jørgensen.
Anette Jensen er tydeligvis enig. Hun nikker ivrigt.
Det er Kaj Jørgensen derimod ikke. Han mener ikke arbejdsgiverne kan holde til en konflikt, hvor der ikke bliver slagtet i for eksempel to til tre uger.