HK/Privat har besluttet at stemme nej til Industri-forliget, og ansatte i byggebranchen gør det samme, hvis ikke rammen bliver sprængt

HK/Privat vil ikke anbefale det forlig, som natten til mandag blev aftalt mellem DI og CO-Industri. Det er en direkte konsekvens af, at HK-sektoren overhovedet ikke er blevet tilgodeset på kravet om at afskaffe 50 procent-reglen.
- Jeg er en del af den 100 procent enige sektor i HK/Privat, der i dag, som de eneste, har stemt imod forliget i CO-Industris centrale ledelse, siger Simon Thøgern til Arbejderen.
Han er formand for HK it, medie & industri i Hovedstaden. Han mener, at kun de timelønnede i industrien får noget ud af forliget, mens hele funktionærgruppen bliver snydt.
Simon Thøgern er også med i Skifteholdsinitiativet, der har forsøgt at skabe opmærksomhed om natarbejdere og skifteholdsarbejderes specielle vilkår.
- Jeg tror såmænd nok, at både Thorkild E. Jensen og Børge Frederiksen (CO-Industris chefforhandlere, red.) har prøvet at komme igennem med forbedringer for skifteholds - og natarbejdere.De har ikke fået andet end endnu en gang undersøgelser og forskning. Konkrete forbedringer er der ingen af, mener Simon Thøgern.

HK ikke alene
Måske får HK/Privat følgeskab af andre i anbefalingen af et nej. Stilladsarbejdernes Landsklub truer med at stemme forliget ned som i 2007, hvis ikke rammen fra industrien bliver sprængt på byggeområdet.
'Magen til nul-stignings overenskomst er ikke set i nyere tid. Der må være glæde blandt direktørerne og aktionærerne over, at det ser ud til at lykkes at tørre en del af krisen af på arbejderne', lyder det fra landsklubben, der med slet skjult ironi ønsker arbejdsgiverne i DI 'Til lykke'.
Klubben mener, det er en skandale, at CO-Industri på vegne af lønmodtagerne har indgået forliget og dermed bidraget til den fejlagtige opfattelse, at danske lønmodtagere kan konkurrere med udlandet på lave lønninger.
'Virkeligheden er jo, at selv de såkaldte videnstunge arbejdspladser nu flyttes ud af landet. Løsningen på det problem er politisk, og har ikke noget med små eller ingen lønstigninger at gøre', understreger stilladsarbejderne i en udtalelse.

Kun bløde pakker
De tillidsfolk, Arbejderen har snakket med, bemærker på stribe, at de 'bløde pakker' er i overtal i forliget. Til gengæld ligner det et rundt nul eller snarere et minus på lønstigningerne. Mindstelønnen vil stige med omkring 1,1 procent,mens priserne på grøntsager, brød og kaffe stiger med 1,8 procent, skriver Avisen.dk.
Jan Ahrendt er én af de utilfredse tillidsfolk.
- Vi får ikke en skid ud af det her hos os. Den fratrædelsesgodtgørelse, de er så stolte af, kommer ikke os til gode, fordi vi er ansat på funktionærlignende overenskomstvilkår. Det gælder på mange af de store industriarbejdspladser, siger fællestillidsmanden på Danfoss i Viby til Arbejderen.
Tager man det samlede indhold i forliget, mener han derfor, at det er utroligt billigt for arbejdsgiverne.
- Fratrædelsesgodtgørelsen er en helt forkert vej at gå. Vi skulle hellere stå sammen om at få hævet dagpengesatserne, som kommer alle, der mister deres job, til gode. På den her måde betaler vi selv for det gennem overenskomsterne. Det er usolidarisk, konstaterer den århusianske tillidsmand.
For at få del i fratrædelsesgodtgørelsen kræver det, at man har været ansat i tre år. Så udbetaler arbejdsgiveren forskellen mellem en månedsløn og dagpengene for en måned fratrukket 15 procent. Seks års ansættelse fordobler udbetalingen. Efter otte år bliver den tredoblet. Ud over ancienniteten er det en forudsætning for udbetalingen, at man ikke går direkte over i et andet job, efter man er fyret.

Behersket begejstring
Jan Ahrendts kollega på Danfoss i Nordborg, Gunnar Jensen, går heller ikke rundt med armene over hovedet over resultatet.
- Når så det er sagt, tror jeg, det var det bedst opnåelige, krisen taget i betragtning. Vi har jo mistet utroligt mange arbejdspladser, og det er ikke lige til at se lys for enden af tunnelen, siger fællestillidsmanden til Arbejderen.
Han indrømmer, at der ikke er meget at hente for de ansatte i industrien, og han tvivler samtidig på, at det vil lykkes at hente ret meget mere ved de lokale forhandlinger, de står umiddelbart overfor.
- Heller ikke selvom arbejdsgiverne plejer at trække det fra, der er opnået centralt, og de ikke behøver trække noget fra den her gang, siger han.
For ansatte på skiftehold var der et udbredt ønske om at få kortere arbejdstid for skiftehold og natarbejde og mere indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse.
Den indrømmelse har René Stegger, fællestillidsmand på Disa Industries A/S i Herlev, svært ved at få øje på. På arbejdspladsen arbejder natholdet 32 timer om ugen.
- Vi vil gerne have arbejdstiden sat gradvis ned, i første omgang til 30 timer. Forliget giver mulighed for, at 40 procent af genetillæggene kan veksles til fridage. Det er selvfølgelig et skridt på vejen, men vi havde håbet på mere, siger tillidsmanden til Arbejderen.
René Stegger ved ikke helt, hvad han skal sige til, at de helbredsskadelige konsekvenser af at arbejde på skiftende arbejdstider endnu engang skal undersøges.
- Erfaringerne fra dem, der arbejder på den her måde, viser, at det er opslidende. Gør man det igennem mange år står kroppen af, slutter tillidsmanden.