Fratrædelsesgodtgørelse ved fyring er en bombe under den danske model, advarer arbejdsmarkeds-forsker ved Aalborg Universitet. DI-direktør er uenig

En bombe under den danske flexicurity-model.
Sådan betegner Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, den fratrædelsesgodtgørelse, som er skrevet ind i den nye overenskomst på industriens område.
Godtgørelsen eller fyrings-checken, som den hurtigt er blevet døbt, bliver udbetalt, hvis man har været ansat mindst tre år på en arbejdsplads, bliver fyret og ikke overgår direkte til nyt job.
- Man skal se det her som starten på noget, der kan tage fart, hvis ikke man politisk tager fat på at ændre dagpengene, siger Henning Jørgensen til Arbejderen.

Opråb om dagpenge
Han forklarer, at den højt besungne flexicurity-model, som navnet antyder, skulle garantere et fleksibelt arbejdsmarked, hvor arbejdsgiveren har let ved at skille sig af med de ansatte. Til gengæld skulle de fyrede være rimeligt dækket ind økonomisk gennem dagpengesystemet.
- Generøsiteten i dagpengesystemet er for længst forsvundet. Det er en kendsgerning, at dagpengene kun dækker omkring halvdelen af en almindelig LO-lønmodtagers løn. Derfor er det her et opråb til politikerne, om at gøre noget ved dagpengene, så dækningen kommer op på et niveau, der gør det muligt for folk at opretholde en nogenlunde levestandard, selvom de mister deres arbejde, siger Henning Jørgensen.
Han ser godtgørelsen som en helt naturlig konsekvens af, at dagpengedækningen er så ringe, og at lønmodtagerne derfor forsøger at sikre sig gennem overenskomsterne.
At fratrædelsesordningen er starten til enden på den danske model, er direktør for DI, Hans Skov Christensen, uenig i.
- Vi har i en årrække kendt til godtgørelse ved fratrædelse, når funktionærer blev afskediget. Det fører vi nu ind i industrien. Og af den danske model fremgår det netop, at det skal aftales, hvad der er muligt, og hvad der ikke er muligt, og at vi ikke gør det ved lovgivning. Det er grundelementet i modellen, siger han til Avisen.dk.
Henning Jørgensen fastholder, at der sker et skred med den nye fratrædelsesgodtgørelse væk fra en solidarisk kollektiv finansieret model.

Glidebane
- Som med arbejdsmarkedspensionen vil der være lønmodtagere, som får mere ud af ordningen end andre. Og der vil være lønmodtagere, der ikke vil være omfattet af ordningen. Det svækker opbakningen til modellen.
- Forudsætningen for et stabilt arbejdsmarked er, at der er overensstemmelse mellem de aftaler, man laver i det faglige system og det politiske system. De forudsætninger piller man ved og sætter skub i en uhensigtsmæssig udvikling. For hvad vil man gøre, hvis der stadig ikke er sket ændringer, når der skal forhandles igen om to år, spørger han og svarer selv:
- Så vil fagbevægelsens medlemmer kræve endnu større kompensation ved fyring, end der er tale om her. Den udvikling vil forstærke de tendenser, vi allerede ser i dag, i retning af et stadig mere ustabilt arbejdsmarked.
Om det med Industriforliget er lykkedes forhandlerne at afværge en konflikt på det private arbejdsmarked, sætter han spørgsmålstegn ved. Det mener Henning Jørgensen helt afhænger af, hvad forhandlerne på transport- og byggeområdet får hevet hjem.

Det får den fyrede
Godtgørelsen lyder på forskellen mellem dagpenge og løn fratrukket 15 procent.
Du skal have været ansat mindst tre år. Har du haft en månedsløn på 25.000 kroner udløser det et engangsbeløb på cirka 5.000 kroner, hvis du bliver fyret. Har du været ansat i seks år fordobles beløbet til 10.000 kroner. Otte års ansættelse giver det tredobbelte - eller godt og vel en halv månedsløn.
Ud over ancienniteten er det en forudsætning for udbetalingen, at man ikke går direkte over i et andet job.
Kilde: Enhedslistens faglige udvalg