Regeringen har fremlagt spareplan på 31 milliarder kroner for at fylde hullet i statsfinanserne. Stat, regioner og kommuner får alle med sparekniven
Der skal skæres dybt og blodigt i de offentlige udgifter frem til 2015. I alt skal der høvles 31 milliarder kroner væk over de næste fem år - 24,5 milliarder mere, end forudsat i regeringens oprindelige 2015-program.
Det fremgår af det kriseprogram, som finansminister Claus Hjort Frederiksen lagde frem i går.
- Krisen har forrykket balancen mellem indtægter og udgifter markant, og at vi står derfor over for en meget stor opgave med at genoprette de offentlige finanser, siger Claus Hjort Frederiksen.
Regeringen vil blandt andet gennemføre nulvækst i den offentlige sektor over de næste tre år. Konkrete forslag til nedskæringerne vil fremgå af finansloven for 2011, bebuder Claus Hjort Frederiksen.
Hjort får ros af Mads Lundby Hansen, cheføkonom i tænketanken Cepos.
- Nulvækst i det offentlige forbrug vil alt andet lige frigøre flere hænder til dansk erhvervsliv, siger Mads Lundby Hansen
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil en nulvækst reelt betyde store nedskæringer, som vil koste et femcifret antal job i både den offentlige og private sektor.
Det er ikke den politik, der er brug for i et kriseramt Danmark, fastslår Kommunistisk Partis formand Jørgen Petersen.
- Det vil føre til en udsultning af den offentlige sektor og vil uundgåeligt føre til flere fyringer i en tid, hvor der netop er behov for at udvide den offentlige sektor, siger Jørgen Petersen til Arbejderen.
- I stedet skal regningen sendes til de bedst økonomiske stillede. Det er skattelettelserne til dem, der blandt andet har skabt hullet i statsfinanserne.
Frank Aaen, Enhedslistens finansordfører, peger på, at regeringens skattelettelser alene i år bidrager med 54 milliarder kroner til hullet i statskassen.
- Vi foreslår, at man annulerer skattelettelserne for de rigeste og afskaffer skattefradraget for pensionsindbetalinger mod til gengæld at friholde dem for skat ved udbetaling. Vores forslag vil give omkring 70 milliarder kroner i statskassen om året, siger Frank Aaen til Arbejderen.
3F`s forbundsformand er også ude med riven.
- Den plan, Claus Hjort har lagt på bordet, fortæller klart, at de offentlige udgifter falder de næste år, hvis regeringen får magt som den har agt. Det handler om at have mod til at satse på en vækst. Altså på noget der skaber arbejdspladser, og får flere i den rigtige form for uddannelse, siger Poul Erik Skov Christensen
Nedskæringsplanen skal opfylde EU`s ØMU-krav til gæld og underskud på statsbudgettet, selv om Danmark via vores euro-undtagelse ikke behøver det.
Ifølge vismændene vil Danmark i øvrigt kunne opfylde kravene uden nedskæringer.
Det vil regeringen
Førtidspension
Regeringen vil lave et 'helt nyt regime for førtidspension og fleksjob', der skal sikre, at 'langt færre skal have tilkendt førtidspension og fleksjob'.
SU
Mulighederne for en reform af SU-systemet skal undersøges, så de studerende 'tilskyndes til at færdiggøre deres uddannelser tidligere'.
Universiteter
Regeringen vil sikre et 'endnu tættere samarbejde mellem private og offentlige institutioner om forskningsaktiviteter'. Der skal oprettes en 'Matchfond' på 100 millioner kroner årligt fra 2011, der skal belønne de aktiviteter, der formår at tiltrække forskningspenge fra virksomheder, fonde og privatpersoner.
Folkeskolen
Der skal etableres en 'Læsefond', hvori der kan investeres op til 150 millioner kroner årligt. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er investeringerne i folkeskolen faldet med 1,44 milliarder kroner i perioden 2001 til 2008.
Fattigdom
Regeringen vil forsøge at udvikle 'fattigdomsindikatorer for Danmark', der skal inddrage alle relevante parametre, der gør det muligt at identificere fattige familier. Regeringen understreger, at man godt kan være ressourcestærk og have en lav indkomst - eksempelvis 'fordi man har indrettet sit liv med et lille materielt forbrug og en tilsvarende lille arbejdsindsats.'
Væk med magistratstyre
Storkommunernes magistratstyre, hvor der i København, Odense, Ålborg og Århus sidder borgmestre eller rådmænd som øverste forvaltere, skal afskaffes til fordel for almindeligt flertalsstyre.
Frie overenskomster
De offentlige arbejdsgivere skal sikres friere hænder. Der skal ske en forenkling af de overenskomstfastsatte regler, så 'barrierer for en moderne ledelses- og personalepolitik fjernes' i forbindelse med OK-forhandlingerne i 2011.
Udbud
Regeringens aftale med kommunerne om at flere opgaver skal på private hænder, skal forlænges, når den udløber i 2010.
Bureaukrati
I 2011 fremlægges en ny afbureaukratiseringsplan 'Mere tid til velfærd II', der - endnu en gang - skal forsøge at forenkle statslige regler og dokumentationskrav.
Ulandsbistand
Regeringen vil yde en 'mere fokuseret bistand, så effekten bliver større'. Der skal stilles skarpt på vækst og beskæftigelse og 'god regeringsførelse'.
Læs hele regeringens arbejdsprogram eller download som pdf
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278