Kommunerne er klar til at gennemføre regeringens voldsomme besparelser, hvis regeringen blot vil tage medansvar, siger KL-formand. FOA advarer: De svageste får regningen

De spareplaner, regeringen lagde frem onsdag, vil få betydelig indflydelse på kommunerne i de kommende år, erkender Erik Fabrin, formand for Kommunernes Landsforening (KL).
Men kommunerne er klar til at tage fat, hvis blot regeringen hjælper til, understreger KL-formanden.
- Den skal tage et konkret medansvar for, at der med den økonomiske politik, der nu søges tilrettelagt, uundgåeligt vil blive tale om ganske voldsomme omstillinger og besparelser, der påvirker serviceniveauet, siger Erik Fabrin.
I alt vil regeringen høvle 31 milliarder kroner af de offentlige udgifter frem til 2015, fremgår det af regeringens nedskæringsplan.
Regeringen indfører nulvækst i 2011-2015 i stedet for en stigning på én procent årligt, som 2015-planen ellers har lagt op til.
Denne stigning skulle gå til dækning af globaliseringspuljen, kvalitetsreformen, målsætningerne om flere unge i uddannelse, en stigning i de offentlige militærudgifter samt en forventet stigning i sundhedsudgifterne.
2015-planens ene procent var dermed en reel nulvækst for kommunernes almindelige drift. Når den ene procent er væk, skal de ovenfor nævnte udgifter findes ved at skære i de kommunale budgetter. For sundhedsudgifterne vil der ikke blive rørt ved, lover Løkke.
Men det går slet ikke, for kommunerne har allerede skåret til benet, advarer Kirsten Normann Andersen, formand for FOA Århus.
- Under overenskomststrejken i 2008 måtte vi sende næsten alle vores medlemmer i arbejde for at opretholde et rimeligt fungerende nødberedskab. Det er min vurdering, at vi nu er blevet færre. Men det samme kan vi absolut ikke sige om opgaverne, siger Kirsten Normann Andersen til Arbejderen.
- Det kan godt være, at der siden kommunalreformen er brugt flere penge i kommunerne, men de er brugt forkert. De er blevet brugt til bureaukrati i form af kontraktstyring og kontrol, tilføjer Kirsten Normann Andersen.
- Regeringen taler også om at øge udliciteringen med én procent om året. Men vi har allerede her i kommunen brugt uendeligt mange ressourcer på udlicitering uden den store gevinst. Det viser jo også bare, hvor effektive vores medlemmer i forvejen er.
- Det eneste, der er kommet ud af alt dette, er dårligere arbejdsforhold og dårligere service for borgerne. De svageste kommer til at betale. Prøv selv at skulle gøre rent i en toværelses lejlighed på 40 minutter. Det er umuligt at gøre ordentligt. Skal det nu gøres på 20 minutter?
- Med kommunalreformen forsvandt den fleksibilitet, vi havde før. Kommunerne har fået flere opgaver, men indførelsen af kontraktstyringen gør, at det hele ender i kassetænkning, hvor vi tørrer opgaverne af på hinanden Det hele er én stor systemfejl, mener Kirsten Normann Andersen.

På falsk grundlag
Regeringen bygger sit såkaldte konvergensprogram på en forventning om, at EU 'snart' vil stille krav om, at Danmark nedbringer sit budgetunderskud med et beløb, der svarer til en halv procent af bruttonationalproduktet årligt i perioden 2011-2013.
Men det krav kan EU slet ikke stille til Danmark, da det er omfattet af Danmarks euro-undtagelse. Hele konvergensprogrammet bygger dermed på falsk grundlag.