Sygehuskrisen er regeringens ansvar, mener de sundhedsfaglige organisationer. Halvdelen af danskerne bakker dem op, mens Venstres sundhedsordfører afviser

Det er regeringens ansvar, at landets offentlige hospitaler lige nu hærges af massefyringer og andre nedskæringer.
Sådan lyder beskeden fra halvdelen af danskerne, ifølge en undersøgelse, som Capacent har lavet for fagforeningerne på sundhedsområdet. Kun hver femte dansker placerer ansvaret hos regionerne, mens ingen overhovedet mener, at det er de ansattes skyld.
Formand for de Danske Lægesekretærer under HK/Kommunal, Birgitte Ussing, er enig med undersøgelsens flertal. Hun siger, at de store underskud på hospitalernes regnskaber skyldes, at regeringen har givet løfter på regionernes vegne uden at sikre tilstrækkeligt med penge til at kunne opfylde forventningerne.
- Hospitalernes kæmpeunderskud skyldes hovedsagelig, at budgetterne er overskredet, fordi de ansatte på sygehusene i den grad har lagt sig i selen for at leve op til regeringens beslutninger om flere og bedre patientbehandlinger, mener Birgitte Ussing.
Hun får opbakning fra de sundhedsøkonomiske eksperter, faglige ledere og personalerepræsentanter, der tirsdag mødtes til en stor høring om sygehuskrisen på Christiansborg.

Manglende dækning
Professor Jes Søgaard fra Dansk Sundhedsinstitut fastslog på konferencen, at selvom regeringen har sendt historisk mange penge ud i sundhedsvæsenet, så er udgifterne steget endnu mere, blandt andet på grund af behandlingsgarantien og befolkningsudviklingen.
- De årlige økonomiaftaler mellem regeringen og regionerne regner med en årlig stigning i produktionen på 3,5 procent om året, hvor regeringen finansierer de 1,5 procent, mens de to procent skal betales gennem effektiviseringer. Men hvis vi ser på de sidste års udvikling, kan vi se, at produktiviteten faktisk stiger med mellem 5,5 og ni procent årligt. Så der er ingen tvivl om, at vi har haft en ufinansieret vækst på sygehusene, og det kan ikke fortsætte, sagde Jes Søgaard.
Sekretariatschef Lars Haagen Pedersen fra Det Økonomiske Råd er enig i, at udviklingen ikke kan fortsætte uden at man finder alternativ finansiering.
Han foreslår blandt andet mere brugerbetaling og udlicitering i det offentlige sundhedsvæsen, men bakkede på konferencen også op om sundhedsorganisationernes krav om at afskaffe skattefradraget på sundhedsforsikringer og lade lægefaglige hensyn afgøre, hvor lang tids ventetidsgaranti, der skal være på forskellige behandlinger.

Venstre afviser
Regeringens nye sundhedsminister, Bertel Haarder (V) har endnu ikke forholdt sig til sundhedsorganisationernes krav.
Men hans partifælle, sundhedsordfører Birgitte Josefsen, afviser blankt fagforeningernes forslag om ekstra penge for at stoppe fyringerne, at differentiere ventetidsgarantien, stoppe skattefriheden på sundhedsforsikringer og stoppe kravet om at hospitalerne hvert år skal producere to procent mere uden at få ekstra penge for det.
- Vi kan ikke bare stoppe fyringerne, for de skyldes dårlig ledelse. Og med en differentieret ventetidsgaranti ville patienterne blive overladt til lægens tilfældige humør, når det skal fastsættes, hvor længe de skal vente på behandling. Det vil jeg aldrig nogen sinde gå med til, siger Birgitte Josefsen til Arbejderen.
Sundhedsorganisationerne foreslår at lade lægefaglige hensyn afgøre behandlingsgarantien, fordi patienter med mindre alvorlige sygdomme i dag har krav på at blive behandlet lige så hurtigt som mange med mere alvorlige problemer. Det er ofte de patienter, de offentlige hospitaler må betale dyrt for at sende videre til et privat hospital.

Alternativ
Enhedslistens sundhedsordfører, Per Clausen, mener derimod, at sundhedsorganisationernes plan vil kunne forhindre sygehusfyringer og være med til at sikre lige adgang til behandling.
- Her udviser de faglige organisationer langt større ansvarlighed end VKO-flertallet. Jeg vil nu opfordre den øvrige opposition til, at vi med udgangspunkt i de fagliges forslag kommer med et samlet alternativ til regeringens udsultning af de offentlige sygehuse, siger Per Clausen.

Stop sygehuskrisen
Sådan ser sundhedsorganisationernes seks-punkts plan ud:
1. Stop fyringerne og slå en streg over gælden.
Regeringen skal sikre hospitalerne ekstraordinære bevillinger, så der bliver ro til at undersøge årsagerne til krisen.
2. Stop kravet om, at hospitalerne skal producere to procent ekstra hvert år uden at få penge til det.
De årlige krav om at personalet skal løbe to procent hurtigere uden at få penge for det, svarer til et samlet krav om mere produktivitet på 20 procent de sidste ti år.
3. Analyser hospitalernes rammer og styringsværktøjer.
Der skal nedsættes et hurtigtarbejdende, uafhængigt ekspertudvalg, der kan udrede årsagerne til de økonomiske problemer.
4. Differentier behandlingsgarantien.
Det skal være lægefaglige skøn der afgør, hvilke patienter, der skal behandles først, så hospitalerne ikke er tvunget til at sende patienter med mindre alvorlige sygdomme videre til dyr behandling på privathospitalerne efter en måneds ventetid.
5. Stop arbejdsgivernes skattefritagelse på sundhedsforsikringer.
Skattefridragelsen sender patienter, der er erhvervsaktive, forrest i behandlingskøen og fungerer som indirekte statsstøtte til privat behandling.
6. Skab et godt arbejdsmiljø.
Massefyringer og store nedskæringer giver utryghed hos de ansatte. Derfor er det vigtigt, at ledelserne sikrer et godt og sundt arbejdsmiljø.